Artikel top billede

Nu sker det: Alle danske fiberselskaber er klar til at åbne deres net for andre leverandører

Efter at både Eniig og SE har meldt ud, at selskaberne åbner deres fibernetværk op for andre leverandører i 2018, melder samtlige fiberselskaber sig nu klar til at gøre det samme.

De to fiberselskaber Eniig og SE - der hver har omkring 100.000 danske fiberkunder - har meldt ud, at de i 2018 vil åbne deres fibernetværk op for, at andre selskaber kan levere indhold over netværket.

Det er en afgørende beslutning, der længe har været efterspurgt fra ikke mindst politisk side, fordi det kan øge konkurrencen og kundernes valgfrihed samt sikre, at fiberudrulingen får endnu mere fart på.

Læs også: Endnu et dansk fibernetværk bliver åbnet: SE melder sig også klar til at åbne sit netværk for andre

Og det bliver ikke kun Eniig og SE, der åbner deres netværk.

Det meddeler Dansk Energi, der repræsenterer de danske energiselskaber.

"Det nye skridt er nu en fælles brancheholdning om, at selskaberne åbner deres fibernet for ny forretning med andre indholdsleverandører, efterhånden som selskaberne bliver klar til det," lyder det i en ny udmelding fra Dansk Energi.

Skal ske på kommercielle vilkår

Dansk Energi fremhæver, at fibernettet i Danmark nu har en en halv million tilsluttede husstande og virksomheder.

"Den udvikling har de forbrugerejede energiselskaber i de kommende år til hensigt at fortsætte ved at investere i udbredelsen af digital infrastruktur til gavn for borgere og virksomheder i både byerne og i landdistrikterne."

"Samtidig har energisektoren sat gang i en proces, hvor forskellige scenarier for fibernettets fremtid indgår i planlægningen, hvilket blandt andet omfatter målet om åbne fibernet på kommercielle vilkår."

Læs også: Direktør i fiberselskabet Eniig: Derfor åbner vi nu vores fibernet for andre leverandører

Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi, beskriver selve tidshorisonten for åbningen af de forskellige fibernetværk: 

"Energiselskaberne arbejder samlet hen imod en åbning af deres fibernet med forretning som omdrejningspunkt. Nogle hurtigere end andre. Når et fibernet åbnes for nye indholdsleverandører, er det meget vigtigt, at kunderne får en optimal service og en rigtig god oplevelse."

"Derfor vil fibernettet blive åbnet på kommercielle vilkår for nye indholdsleverandører, når de forskellige fiberselskaber teknisk og organisatorisk er klar til det," siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi.

Samtidig skriver Dansk Energi, at det er vigtigt, at det kommende teleforlig skaber stabile og forudsigelige rammer, og dte det blandt andet er afgørende, at man politisk side værner om markedskræfterne, hvilket også gælder i forhold til debatten om åbne net.

"Vilkårene for adgang til energiselskabernes fibernet er et kommercielt anliggende, som aftales mellem fiberselskabet og indholdsleverandøren," skriver Dansk Energi. 

Læs også:

Endnu et dansk fibernetværk bliver åbnet: SE melder sig også klar til at åbne sit netværk for andre

Direktør i fiberselskabet Eniig: Derfor åbner vi nu vores fibernet for andre leverandører

Investerer syv milliarder kroner i fiberbredbånd i Danmark: Nu rammer SE fiberkunde nummer 100.000

Dansk fiberkæmpe træffer afgørende beslutning: Vil åbne sit net for andre selskaber

Få overblikket: Vidt forskellige resultater hos danske fiberselskaber - flere kæmper med blodrøde bundlinjer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere