Artikel top billede

Foto: Steffen Villadsen

Sennheiser er Danmarks bedste hardware-virksomhed: "Der er masser af muligheder for en lille spiller som os"

Top 100: De seneste mange år har Sennheiser Communications været vant til vilde vækstrater. Sådan skal det også være i fremtiden, lyder det fra direktøren. Men markedsandelene skal måske erobres fra dansk nabo.

Årets vinder af Top 100-kategorien Hardware er de seneste mange år stormet frem.

Sennheiser Communications oplever en vækst på omkring 20 procent årligt, og det er planen er fortsætte indtoget på markedet, forklarer direktøren. 

“Vores markedsandele er ikke på et niveau, hvor vi kun skal vokse med markedet. Der er masser af muligheder for en lille spiller som os for at tage markedsandele. Vi har en klar forventning om, at vi kan blive ved med at vækste de kommende år,“ siger direktør for Sennheiser Communications Jeppe Dalberg-Larsen.

I kategorien Hardware ligger Sennheiser Communications da også i top med en Sovereign-score på 270.

Det betyder, at virksomheden endnu en gang placerer sig i toppen af hardwaresektionen, ligesom det var tilfældet sidste år.

Det kan da også blive svært for forfølgerne i Top 100 at hægte sig på. Ifølge Sennheiser Communications’ folk ser markedet for headset i øjeblikket ud til at blomstre.

Direktøren for virksomheden understreger da også, at man har en forventning om at kunne fortsætte den positive udvikling.

Nabokrig

Hvis Jeppe Dalberg-Larsen og resten af folkene hos Sennheiser Communications skal have succes med at erobre nye markedsandele, skal Sennheiser Communications op at slås med en dansk konkurrent, og det kan udvikle sig til en form for nabokrig.

En af de andre store spillere på markedet for professionelle headset er nemlig Jabra, der er en del af GN-koncernen.

Det er en af branchens helt store spillere, og Jabra har også danske rødder.

Faktisk bor begge virksomheder klos op ad hinanden i Ballerup med mindre end halvanden kilometer mellem sig.

Det er ikke en placering eller en kompetence, der er givet fra de højere magter, men derimod ifølge Jeppe Dalberg-Larsen et resultat af mange års dansk fokus på audioindustrien.

“Det er ikke noget, der bestemt ovenfra, at Danmark skal være centrum inden for lyd. Det har stille og roligt udviklet sig.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere