Artikel top billede

Nu stiger prisen på at få repareret en ødelagt iPhone-skærm: Så meget koster det

Det er ikke kun prisen på nye iPhones, der fortsætter med at stige. Det er også blevet en dyr fornøjelse at komme til at ødelægge skærmen.

Priserne på de nyeste iPhones starter ved 6.199 kroner for den billigste iPhone 8-model og går så helt op til 10.249 kroner for den dyreste iPhone X.

Det er dog ikke kun prisen for en ny iPhone, der er steget over de senere år. Det er nu også blevet dyrere at få repareret en ødelagt iPhone-skærm.

The Verge fortæller, at Apple i løbet af weekenden har hævet prisen for en ny iPhone-skærm med 20 dollars, omkring 125 kroner.

Dermed koster det i USA nu 149 dollars at få en ny skærm på en iPhone 6S og 7, mens prisen er 169 dollars for 6S Plus, 7 Plus og de nye iPhone 8-modeller - det svarer til 1.052 kroner direkte omregnet til dansk valuta.

Koster 1.300 i Danmark

Hos en dansk service-butik koster det i dag omkring 1.300 kroner at få skiftet skærmen på en iPhone 7 Plus.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvad det kommer til at koste at få skiftet skærmen på en iPhone X, men alt tyder på, at det vil blive en endnu dyrere fornøjelse.

Som The Verge også skriver, så gælder de nævnte priser kun, hvis du ikke har en foresikring via Apple, for med AppleCare+ gælder andre, lavere priser.

iPhone 8 kan købes i butikkerne fra på fredag, mens iPhone X kommer til november.

Læs også:

Planen er klar: Sådan vil Apple sikre, at både iPhone 8 og iPhone X storsælger på samme tid




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere