Artikel top billede

(Foto: Christoffer Askman)

Plenti-direktør investerer formue i nyt it-projekt: Vil sælge økonomisystemer i skyen

Peter Mægbæk er over to omgange blevet en velhavende mand på at sælge selskaber til TDC. Nu sætter han formuen på spil i nyt it-projekt.

Peter Mægbæk tjente for nylig 74 millioner kroner på at sælge mobilselskabet plenti til TDC, og nu er han klar til at investere i et nyt selskab, der også skal sælge teknologi på abonnement.

Peter Mægbæk går ind som formand og investor i det nye selskab Izara, der skal sælge cloud-baserede økonomisystemer.

Det nye selskab bliver en fusion af firmaerne Izara og Axspecialists og kommer til at fortsætte under Izara-navnet.

Thomas Henrik Meede fra Axspecialists og Jakob Ingemann fra Izara kommer til at lede virksomheden. De har begge mange års erfaring fra it-branchen.

Peter Mægbæk har ambitioner om, at virksomheden skal omsætte for 50 millioner kroner i løbet af halvandet år. 
”Jeg ser et stort potentiale i denne virksomhed, og ikke mindst det erfarne team der står bag den," lyder det fra Peter Mægbæk i en udsendt meddelelse.

"Der er ingen tvivl om, at Thomas og Jakob er på forkant med markedet og alene det, at de tænker løsningerne som løbende service appellerer meget til mig, der har en forkærlighed for abonnements-lignende forretninger – det bliver svært for de andre at følge med," lyder det fra Peter Mægbæk.

Men selvom ambitionerne er store, ligger der en udfordring i at finde medarbejdere, der har viden om både ERP-systemer og økonomi.

"Væksten bliver ikke svær at sælge. Men vi kommer til at kæmpe for at finde de rigtige kompetencer. Lige nu har vi kunder, der står i kø for at få lavet løsninger. Og det er selvfølgelig et problem," siger Peter Mægbæk til Børsen.

Jakob Ingenman fra det oprindelige Izara bliver administrerende direktør, mens Thomas Henrik Meede fra Axspecialists bliver teknisk direktør.

Peter Mægbæk har investeret et ukendt millionbeløb i virksomheden og er efter eget udsagn villig til at bruge flere penge på projektet, hvis det bliver nødvendigt for at få succes.

Læs også: Tre vigtige pointer om TDC's køb af Plenti: Hver mobilkunde har kostet 822 kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere