Artikel top billede

(Foto: Netcompany/PR)

Netcompany har scoret kassen på skatte-manøvre: Har trukket 288 millioner kroner fra i skat

Købet af en underskudsgivende forretning i 2012 endte med at give en milliongevinst i skatteregnskabet.

It-selskabet Netcompany landede i 2012 en lukrativ handel, da det købte dele af den konkurrerende virksomhed Tieto, skriver Finans.

Opkøbet, som dengang kostede Netcompany 21 millioner kroner, udløste skattefradrag for i alt 288 millioner kroner, skriver finans.dk ud fra selskabets regnskaber samt åbent tilgængelige skattelister fra Skat.

Det store fradrag stammer fra underskudsforretning i Tiesto. Det store underskud kan udnyttes skattemæssigt efter de gældende skatteregler, hvis der opnås et overskud.

Skattefradraget på 288 millioner kroner er fordelt over årsregnskaberne fra 2013 til 2016 – en manøvre som i alt har sparet Netcompany skatteindbetalinger for knap 70 millioner kroner i perioden.

Til Finans siger Netcompanys finansdirektør, Thomas Johansen, at handlen har fået godkendelse fra Skat.

”I Netcompany overholder vi naturligvis alle danske skatteregler, og vi har i perioden 2013-2016 en samlet skat i koncernen på 67,1 millioner kroner,” siger han i en uddybende e-mail.

Netcompany vandt i september 2016 en stor kontrakt hos Skat, hvor it-koncernen fremover skulle udvikle afløseren til det udskældte EFI-indrivelsessystem.

Det kan du læse mere om her: Netcompany scorer stor Skat-kontrakt: Sådan undgår vi at bygge en ny EFI-skandale




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere