Artikel top billede

Lenovos Smart Display har potentiale til at brillere både derhjemme og på kontorets skrivebord.

Har du hørt om smart display? En helt ny type skærme er på vej til at lave om på dit hjem og dit kontor

En mindre revolution er under opsejling. Smarte displays vil, sammen med digitale assistenter fra både Google og Amazon, udkæmpe en krig om at styre hjemmets internetforbundne enheder. Og bagefter bliver det kontorets tur.

Næste måned går det løs.

Som optakt til Europas største forbruger-elektronikmesse, IFA i Berlin, vil flere elektronikproducenter komme med deres respektive bud på et smart-display til hjemmet.

Enhederne skal leve i stuen, køkkenet eller soveværelset, hvor de sammen med digitale tjenere som Googles Assistant og Amazons Alexa, vil assistere med at styre musikken, lyset, termostaten og meget mere i hjemmet.

Amazon har allerede sit bud klar med Echo Show, men Google-baserede modsvar fra både LG, Lenovo, JBL og Sony er klar, eller snart klar, til salg i de kommende uger, som Computerworld.com skriver.

Google reklamerer allerede nu for enhederne på en dedikeret Assistant-hjemmeside.

Sonys bud står dog først til en lancering senere på årets, mens Samsung også arbejder på en Bixby-baseret løsning (Samsungs egen digitale assistent). Den rygtes til først at debutere i starten af 2019. Forvent dog at se langt flere bud blive vist frem når IFA-messen åbner dørene den 31. august.

Se også: IBM klar med stemmestyret assistent: ‘Watson Assistant’ skal udfordre Amazons Alexa og Google Home

Nye interfaces – nye muligheder

Som med Amazons Echo-højtalere eller Googles Home ditto, vil stemmestyring være tilgængelig. Et touch-display giver dog nye muligheder, eksempelvis til at fremvise Google Assistants oplysninger i den såkaldte ’Cards’-interface.

Hvor smarthøjttalere beror udelukkende på stemmekommandoer, agerer de smarte displays som en terminal, hvorfra der kan chattes med både tekst, stemme og levende billeder, streames video og meget mere i takt med at de digitale assistenter tilegner sig nye evner.

Et af smartskærmens mest oplagte placeringer bliver køkkenet, hvor et stemmestyret display vil fungere fortrinligt til at vise et eksempelvis en opskriftsvideo, eller de seneste nyheder, selvom ens fingre skulle være fedtede.

Tingenes internet, varetages af blandt andre af Googles Android Things og skærmenes dedikerede styresystem er en afart af Android, døbt Android Things OS.

Læs også: Så meget ved Google om dig: Få overblik over de data, som Google indsamler om dig

Virksomhedens udvidede kommunikationsplatform

Selvom de kommende smartdisplays i første omgang er tænkt til forbrugeropgaver som køkkenassistance, har produktkategorien interessante kontorperspektiver.

De digitale skærme er, i sagens natur, designede til at være fast parkerede i en armslængde fra brugeren – omtrent der, hvor fastnettelefonen en gang lå på skrivebordet.

Foreningen af en stemmestyret assistent med videokonference-evner og en enkel betjening kan give en nettogevinst, især fordi den nærmest sømløst kan føres videre til de øvrige kommunikationsværktøjer som mobilen, den internetopkoblede bil eller, når behovet skulle være der, hjemmet.

Assistent funktionerne er også veloplagte til at leve op til deres navne og fungere som private assistenter, ved at løse sekretæropgaver som planlægning af møder, give påmindelser og et hav af andre produktivitetsfremmende værktøjer.

Amazon er allerede nu klar med sine Alexa-baserede assistenter til kontorbrug med Alexa for Business. En Alexa for Business startpakke inkluderet da også et par Echo Show-enheder.

Denne blev lanceret i november 2017, mens en konkurrerende løsning fra Google givetvis er i støbeskeen.

Læs også: Google buldrer frem i krigen om dit hjem: Vipper Amazon af tronen som førende producent af smart-højttalere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere