Artikel top billede

Apples aldrende iPhone SE ser ud til at blive den sidste af sin slags. fremover skal telefoner betjenes med to hænder.

En slags nekrolog: Den fikse, kompakte smartphone er endegyldigt død

Det her bliver lidt af en af en nekrolog. Men med ugens iPhone-lancering ser fremtiden skidt ud for dem, der foretrækker en mobil, som kan betjenes med en hånd.

Det her bliver lidt af en af en nekrolog.

Med ugens lancering af en ny iPhone-kollektion svandt håbet for dem, der foretrækker en lille og fiks smartphone, som let kan betjenes med en enkel hånd.

Mobiler, der nemt kan betjenes med en enkelt hånd, er ellers populære på de danske og nordiske markeder. De har typisk displaystørrelser på fem tommer eller mindre.

De fikse smartphones er let forenelige med den danske cykeltkultur, eller når den anden hånd er travlt beskæftiget med at holde indkøbsposer eller styr på overtrætte unger.

Til formålet har nogle få modeller hidtil været populære.

Apples iPhone 6, 7 og 8, den mikroskopiske SE’er samt Sonys ’Compact’ serie af flagskibstelefoner var modeller, hvori man kunne finde en toptelefons egenskaber i et lommevenligt format.

Men i år har både Apple og Sony droppet det kompakte format. De mindste skærmstørrelser, der bydes på i dag, er 5,8 tommers biograflærred.

Læs også: Her de tre nye iPhones: Apple har netop præsenteret to frække topmodeller samt en helt ny "folketelefon"

En asiatisk trend

Apple har ellers længe været fodslæbende, når det gælder de store skærmstørrelser.

Producenten har længe insisteret på de kompakte formater, mens den øvrige smartphone-verdenen, med Samsungs store Note-telefoner i spidsen, har vendt sig mod stadigt større enheder.

Med ugens iPhones XS Max-lanceringen satser Apple på det mobile biograflærred: Her får du 6,5 tommer, som dine apps kan boltre sig på, mens du som bruger er tvunget til at tage begge hænder i brug for at betjene krabatten.

Bag udviklingen ligger, at smartphones i stigende grad udvikles med et asiatisk publikum in mente.

I de asiiatiske markeder er store skærmstørrelser altafgørende, mens dual-SIM-funktioner og prisen betyder meget.

Det var præcis også det, som Apple tilgodeså i deres nye iPhone-kollektion.

Tilbage står den danske forbruger med et cykelstyr i den ene hånd og en Netto-pose i den anden.

Han eller hun skal ikke regne med at betjene en smartphone med en enkel hånd længere.

Se også: Mød det helt nye Apple Watch Series 4: Får større skærm og banebrydende ny hjertemåler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere