Artikel top billede

Ministersvar: Seks datacentre kommer til at sluge to tredjedele af den grønne strøm fra nye havvindmøller

Seks datacentre kommer til at forbruge samme mængde strøm som over en million husstande i 2030.

I alt seks store datacentre vil sluge knap to tredjedele af den el-produktion, som seneste energiforligs tre nye havvindmølleparker vil levere.

Det lyder svaret fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til Enhedslistens energipolitiske ordfører, Søren Egge Rasmussen, skriver Ing.dk.

I alt vil datacentrene forbruge 7 TWh strøm i 2030, hvilket svarer til 62,5 procent af de 800 MW som de tre anlæg vil producere.

Det svarer til energiforbruget fra over en million danske husstande.

I sit svar påpeger Lars Christian Lilleholt, at datacentrenes voldsomme energiforbrug er indregnet i energiforliget, hvorfor målsætningen om at nå et energi-miks med 55 procent vedvarende energi i 2030 ikke trues.

Se også: Skarp kritik af nyt offentligt datacenter i Danmark: Det bliver ineffektivt og alt for dyrt

Stor forskel i afgifter

Enhedslistens ordfører er betænkelig ved datacentrenes store energiforbrug og de omkostninger der følger:

”Det er vigtigt, at vi overholder vores målsætning, og det er ifølge ministeren ikke noget problem, men uden datacentrene kunne vi jo så som samfund have sparet nogle penge til udbygning med vedvarende energi,” siger Søren Egge Rasmussen.

I følge forliget vil anlægsomkostningerne for de store vindmølleparker blive en del af et teknologineutralt udbud for 4,2 milliarder kroner i perioden 2020-2024.

For at benytte den grønne strøm vil datacentrene blot betale 0,5 øre i elafgift per kWh, mens private forbrugere ifølge aftalen skal betale 92,4 øre per kWh.

Datacentrene skal derfor kun slippe sammenlagt 28 millioner kroner årligt for det planlagte forbrug på 7 TWh, mens private brugere må slippe 6,5 milliarder kroner i elafgift for at benytte samme mængde strøm.

Læs også: Apples og Googles danske datacentre bliver mere forurenende end lovet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere