Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Jeg hører til de ganske få, der ikke er spor imponeret af Bill Gates’ intelligens, store indsigt og kloge tiltag og alt det andet, der skildres så fantastisk i den der dokumentar på Netflix, som alle falder på halen over for tiden.
Det er muligt, at han er en god mand nu, og det er helt sikkert, at hans og hustruens kæmpefond (betalt af os i dyre domme) gør gode ting for fattige og udsatte rundt omkring i Verden.
Sådan fungerer beskatning jo: Nogle magtfulde mennesker tager penge fra deres medborgere og bliver så rigtigt populære på at give nogle af dem tilbage til dem.
MEN:
For det første er jeg overhovedet ikke OK med den måde, som han tog røven på IBM på dengang med OS/2 og alt det hejs.
IBM havde givet os noget helt nyt, nemlig en pc, som selskabet udgav designet på og open source’de, så alle kunne få en pc. Fantastisk og generøst og smart.
De giver Bill & The Bullies en kontrakt på noget, de ikke havde forstand på at udvikle (DOS), og gjorde dem rige og gik så ind i et samarbejde med dem om næste step, nemlig OS/2.
Bill tog pengene fra, og derpå røven på, IBM
Bill tog pengene fra, og derpå røven på IBM og satsede stort på Windows. Flot.
Resten er historie og sejrherren skriver historien, osv. Ja, men ikke alle behøver hverken glemme eller tilgive en svinestreg, der kostede os alle en masse i form af alt, alt for dårlig software til alt, alt for dyre penge. Vel? Vi skal jo frem til Windows 10, før det virkede bare halvt så godt som OS/2. Øv.
Derudover havde Bill en rigtig grim fidus, som jeg ikke forstår, han kan leve med:
Når han for eksempel besøgte København ville alle de små, naive software-folk i Danmark jo gerne møde ham og fortælle ham om alle de smarte ting, de arbejdede med, og de siger samstemmende, at han var meget høflig og MEGET lyttende.
Det tror pokker. Han skulle jo hjem og piratkopiere idéen. En af de episoder, jeg stadig husker fra dengang, var det lille 20-mands-firma DoubleDisk, der på fremragende og billig vis sørgede for, at vi trods alt kunne bruge harddisken lidt længere på trods af, at Microsoft-programmerne fyldte alt for meget.
Så meddelte Bill dem, at de kunne få 42 dollars for firmaet. Øhm, det ønskede de egentlig ikke at sælge det for.
Så fortalte han dem, at hvis de ikke gjorde det ville han indbygge diskkomprimering gratis i næste udgave af Windows. De sagde høfligt nej tak, hvorefter han gjorde det og dræbte dem.
Har kostet os dyre, langsomme, fejlbehæftede og elendige softwareoplevelser
Og det gjorde han ved MANGE små, innovative virksomheder, og det havde han ikke behøvet.
Han kunne bare godt lide at gøre det og vise sin magt.
Det har kostet os dyre, langsomme, fejlbehæftede og elendige software-oplevelser fremfor reelt fremskridt. Det er jo sådan noget, monopolister kan.
Derfor er jeg ikke imponeret over ham. Jeg synes han skulle skamme sig og betale os vore penge tilbage med renter.
MEN:
I går aftes fik jeg en MEGET interessant opringning fra en ven i USA.
Han var ved at skifte arbejde og skal nok arbejde for Microsofts cloudhejs (aka Azure, som udtales ligesom mormors asier) fordi de oplever en TSUNAMI af henvendelser fra Oracle-kunder, der vil over og køre på Azure.
Det skyldes to ting: Oracle-kunder er grundlæggende trætte af Oracles behandling af dem, specielt omkring licenser, men kan ikke komme væk fra teknologien foreløbigt.
Og derudover har Oracle både lagt hindringer i vejen for at køre Oracle på Amazons AWS OG indgået en samarbejdsaftale med Microsofts Azure.
Der var brug for mange flere folk, sagde han til mig i går aftes.
Microsoft Azure er alles kæledægge i Danmark
Jeg kan godt se, at Microsoft Azure er alles kæledægge i Danmark - deres lobbyister får lov til at sidde med i statslige udvalg og bestemme, hvad vi skal have af teknologi i Danmark, underminere vores Krigsregel, de bliver nævnt som eneste biks direkte i et strategiskriv fra Danmarks Statistik om fremtiden og big data, hvor der bare står, at man “skal lave et projekt med Microsoft ….”, og så videre.
Komplet utilstedeligt, dumt og mærkeligt af os som nation, men heldigvis har vi ikke korruption i Danmark, så det giver ingen problemer og koster os ikke for meget, slet ikke i det lange løb, nej.
Alle store, offentlige bikse, og sikkert også nogle private, inviteres i disse dage på ludertur til Seattle for at se, hvordan de kan køre Oracle på Azure, og de strømmer til og elsker flyveturen med den direkte SAS-rute og den fine behandling derovre. Og de betaler selv, fordi vi ikke har korruption i Danmark.
Microsoft gør det godt. Hatten af for dem.
MEN:
Gad vide om Microsoft er ved at lave en OS/2 plus DoubleDisk på Oracle? Det ville fan’me være sjovt. Kan I se det?
Få alle Oracle-kunderne over på Azure, og så strammer man lige skruen lidt og køber dernæst Oracle.
I midt-90’erne var jeg udstationeret i Oracles HQ i Redwood City i tre måneder. En weekend fløj jeg til Austin for at besøge nogle venner.
Fyren og hans hustru ved siden af mig præsenterede sig som Carl og småsnakkede med mig, som amerikanerne heldigvis gør.
Da Bill og Larry mødtes
Carl bemærkede min Oracle-taske og spurgte, om jeg arbejdede der.
Og så fortalte han, at han hed Carl og var headhunter for både Bill og Larry, og at han havde fortalt Larry, at han altså snart måtte holde op med at rende rundt med så unge kvinder og i det hele taget få styr på sit liv.
Dér blandede hans hustru sig i samtalen og fortalte, hvordan hun også havde talt dunder til Larry desangående ved en sammenkomst.
Så snakkede vi om dengang i 1991, hvor Oracles aktier var nede i 4,77 og Oracle Japan måtte redde ham med en 100 millioner dollar garanti mod, at selskabet kunne forblive en uafhængig region inden for Oracle resten af dets dage, og så fortalte Carl, at han dengang havde arrangeret tre møder mellem Bill og Larry, fordi han tænkte, at de burde slå sig sammen.
Larry sagde senere, læste jeg et sted, at han aldrig havde mødt en mere intenst lyttende mand end Bill, og at det var som at få suget hjernen tom.
Den teknik, jeg lærte på afhøringskurset, som jeg kalder DST (Den Store Tavshed) virker åbenbart også på Larry - han plaprer bare løs, når der er for lang en stilhed.
Ihvertfald kunne Carl den dag i flyet til Austin fortælle mig, at de tre møder ikke førte til noget af én simpel grund: De kunne ikke blive enige om, hvem af dem, der skulle lede den samlede biks. Ellers havde de gjort det.
Well, måske sker det nu inddirekte….vi får se.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.