Artikel top billede

Streaming: Disneys nye streamingtjeneste udsat for hacking

Flere af de nye brugere oplevede, at de blev logget ud af deres konto og derefter mistede adgangen helt.

Disneys nye streamingtjeneste Disney+ blev 12. november søsat i USA, Canada og Holland.

Dermed blev streaminghungrende brugere i november velsignet med hele to nye streamingtjenester fra nogle af verdens største mediegiganter. 1. november lancerede Apple nemlig tjenesten AppleTV+.

Allerede dagen efter lanceringen annoncerede Disney, at 10 mio. brugere havde tilmeldt sig tjenesten, enten i en gratis prøveperiode eller som betalende kunder.

Disney+ fik dog en noget blandet start.

Flere af de nye brugere oplevede, at de blev logget ud af deres konto og derefter mistede adgangen helt. Tech-mediet ZDNet afslørede kort tid efter, at flere tusind af de nye konti var blevet hacket og nu var til salg på forskellige hacking-fora for helt ned til $3 – halvdelen af prisen for et månedsabonnement.

Tyveriet af de mange konti samt et væld af andre tekniske børnesygdomme resulterede i et sandt stormløb på Disney+’s kundeservice. Disney afviste dog, at der skulle være tale om en decideret sikkerhedsbrist i tjenesten.

Disney har annonceret, at Disney+ vil blive lanceret i England, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien 31. marts 2020. Det er ikke blevet afsløret, hvornår danskerne vil få adgang. Filmz.dk beretter dog, at flere titler allerede nu findes med danske undertekster eller danske stemmer.

Disney+ byder på de mest kendte film- og serietitler fra Disneys bagkatalog samt fra de øvrige Disney-franchises Marvel, Pixar og National Geographic. I alt ligger omkring 500 film samt over 7.500 serieafsnit klar til fri afbenyttelse for tjenestens abonnenter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere