Artikel top billede

Dokumentar med pandemi er skræmmende godt timet

Netflix-serien Pandemic: How To Prevent an Outbreak sætter fokus på epidemier, misinformation og på hverdagens helte, der kæmper for at behandle og forhindre spredning.

Netop nu – mens coronavirussen bringer mennesker og nationer i knæ – har Netflix været på forkant med en serie om globale epidemier, der havde premiere sidst i januar.

Dokumentarserien Pandemic handler om vores parathed (eller mangel på samme!) til at håndtere fremtidens pandemi.

Serien fokuserer på de læger, forskere og medicinske personale, der aktivt bidrager til at inddæmme epidemier og forsøger at forhindre det næste store globale virusudbrud.

Pandemic tager seerne med på en rejse ud over Danmarks pt. lukkede grænser til bl.a. USA, Indien, Vietnam og Congo.

Her følges forskellige hovedpersoner i deres sundhedsfaglige frontlinjekamp mod potentielt verdensomspændende epidemier.

Epidemien set fra flere vinkler

Over seriens seks afsnit åbnes der op for flere aspekter af debatten om epidemier.

Blandt andet dækkes muligheden for universel vaccination.

Men den har også taget forskud på de særdeles reelle og håndgribelige konsekvenser af besparelser i sundhedssektoren og overbebyrdede hospitaler, når først epidemien opstår. Hvilket er et faktum, der desværre også bliver stadig mere tydeligt verden over for hver dag, der går.

Vaccinedebatten og dens konsekvenserne for det sundhedsfaglige personale indtager en central plads i serien, og netop kampen mod den farlige misinformation, der spreder sig i befolkningen på baggrund af kulturelle dogmer eller fake news må siges at være et uhyggeligt godt timet tema.

Fokus på de menneskelige aspekter

Pandemic har valgt en dokumentaristisk tilgang, der fokuserer på de menneskelige aspekter af globale epidemiers indtræffen.

En tilgang som også viser, hvordan mennesker – på trods af hastigt spredende sygdomme – kæmper for at opretholde en hverdag.

Man behøver således ikke være nyudklækket sofaekspert i corona for at finde Pandemic interessant.

Serien kan også gøre mange af os klogere på både den aktuelle krise ved at give et indblik i, hvad der møder sundhedsfagligt personale i Danmark og resten af verden i disse dage.

Samt på hvad fremtiden kan bringe for globale epidemier og om kampen for at forhindre deres opståen.

Serien er produceret af Zero Point Zero Production, der tidligere har stået bag den nu afdøde stjernekok Anthony Bourdains kulinariske verdensrejser på CNN – samt David Lettermans Netflixprogram, My Next Guest Needs No Introduction.

Serie: Pandemic: How To Prevent an Outbreak. Netflix. Udgivelsesdato 20. januar 2020.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere