Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Jeg deltog i Jesper Buchs Seedster-konference i Malaga i præcis den uge, hvor det hele ramlede og det blev alvor med Corona'en.
Min kæreste gør godt nok opmærksom på, at det ikke har regnet siden jeg landede igen i Danmark 14. marts, men alligevel. Der er sket noget.
Først og fremmest bliver det nu klart for mange andre end it-folk, at det er unødvendigt og dyrt og klimafjendtligt at køre i otte timer fra København til Brande for at holde et møde på en time og så køre hjem igen - alt sammen i håb om at få en ordre.
Det er ligeledes åndssvagt at flyve til London for at mødes i et par timer og så flyve hjem næste dag. Hvis krisen medfører, at vi alle kan benytte Źoom og andre tools i stedet for fysiske rejser hele tiden, er jeg glad - på sæt og vis - for denne forfærdelige situation.
Ligeledes viser det sig, at når folk bare sidder derhjemme og passer deres essentielle job, er der nogle ting, der opfattes som ganske normale på arbejdspladsen, der hurtigt fordufter:
- pseudoarbejde.
- evindelige og uendelige møder.
- storrumskontorfnidder og -forstyrrelser.
Men allerallerbedst ved hele denne barske og sørgelige situation (og det mener jeg - jeg prøver ikke at være ironisk her) er, at vores it-systemer lynhurtigt er begyndt at virke hjemmefra.
Pludselig er det ligeså vigtigt, at hjemmearbejdspladser virker for slaverne som for bosserne, hvilket mirakuløst flere steder har fået både de store tre-/firebogstavsforkortelses-leverandører OG de interne it-afdelinger til at gøre det rigtige.
Pludselig kan folk gemme på lokaldrevet hjemmefra. Pludselig virker VPN-tunnellerne. Halleluja.
Man opdager også overalt i de små hjem og på de små hjemmearbejdspladser, at videomøder via Zoom, Skype, Messenger, Whatsapp, Teams eller hvad ved jeg kan have sine fordele - parallelsamtaler er svære. Ligesom når I holder virtuelle parmiddage om aftenen, hvor det virker bedst, hvis én person taler ad gangen. Fantastisk.
Jeg har også bemærket, at danskerne nu holder høflig afstand og venter på hinanden lidt a la eksempelvis amerikanere og andre civiliserede nationer altid har gjort. Gad vide, om den adfærdsændring varer ved .
Amerikanske virksomheder bruger i snit 5,000 dollar per år per medarbejder på kontorplads, men kun 40 procent af pladsen er i brug på et givent tidspunkt.
Det kunne være, at dette kaos medfører, at folk i langt højere grad kan arbejde hjemmefra og dermed spare penge for biksen, højne effektiviteten og gavne miljøet og skadestatistikkerne i vanvittig grad.
Selvfølgelig bliver det benhårdt. Det er anden gang vi står overfor en ægte, global trussel (den første var finanskrisen, der blev håndteret meget professionelt og dygtigt, i øvrigt), og denne gang har det ægte og følelige konsekvenser for de fleste borgere hver dag.
Det vil der komme en masse gode og dårlige ting ud af.
Det skal nu nok gå. Læren er, at det er optimalt for velfærdsstigninger og forbedringer af folks vilkår generelt at have et liberalt og globalt kapitalistisk system i gang for fuld skrue.
Ind imellem vil dette system så - af den ene eller den anden grund - stå overfor en krise, hvor man må pumpe massive beløb ud i systemet fra staternes side.
Men at tro, at vi nu skal til at halv-socialisere eller lignende, fordi den private sektor har brug for hjælp, ligesom den finansielle havde det i 2008, er en fejl.
Vi ville bare ende i en situation som vi havde under de fjollede Anker Jørgensen-regeringer i 70'erne, hvor Svend Auken, Ritt Bjerregaard, og det der var værre, kørte det hele i sænk. Vi havde konstante strejker og vilde arbejdsnedlæggelser og alt muligt gøgl kombineret med høj inflation, høj rente, høj arbejdsløshed osv osv.
Lad os - indtil tingene er overskuelige igen - glædes over, at intet regeringsprogram og intet undervisningsinitiativ kunne have lært Jordens befolkning så meget om anvendelsen af it som denne krise har gjort på rekordtid .
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.