Artikel top billede

(Foto: cdogas / Christos DOGAS)

cBrain hyrer Morten Østergaard som ny rådgiver

Tidligere minister og leder af Radikale Venstre, Morten Østergaard er blevet ansat som ny rådgiver for it-virksomheden cBrain.

It-virksomheden cBrain har hyret den tidligere minister og partileder af Radikale Vesntre Morten Østergaard som klimarådgiver.

Han oplyser på Facebook, at han kommer til hjælpe ledelsen med at udforme en strategi for klimaløsninger, der tilsyneladende skal være et nyt forretningsområde for det danske it-selskab.

“Jeg brænder for klimasagen og har tidligere arbejdet professionelt med digitalisering. Og jeg ved, at for at vi kan nå vores fælles klimamål, så skal vi have nedbragt tiden gevaldigt fra politiske beslutninger til konkret handling. Både i Danmark og resten af verden. Som de for eksempel har gjort i Miljøstyrelsen, der på rekordtid fik lavet et system, så der kunne bevilges støtte til at tage klimabelastende lavbundsjorde ud af drift,” skriver den tidligere minister på Facebook.

I opslaget skriver, at han har skrevet til Folketingets formand for at træde ud af Folketinget med det samme, men tiltræder først det nye job 1. august.

Morten Østergaard trak sig som leder for Radikale Venstre sidste år efter sager om krænkelser. Siden har han fortsat været medlem af Folketinget men sygemeldt indtil nu.

“Grøn omstilling og digitalisering kommer til at forandre verden. I Danmark er vi ret gode til begge dele. Jeg er glad for at mit nye job også bliver med forandring som omdrejningspunkt og blik for verden. Med afsæt i verdensmål 13 om klimaindsats, skal jeg hjælpe ledelsen i cBrain med at udvikle en strategi for at understøtte regeringer og myndigheders arbejde med klima,” skriver Østergaard om sit nye job.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere