Microsofts nyeste styresystem, Windows 11, er siden debuten i oktober rendt ind i softwarefejl, som blandt andet har betyder performance-forringelser, hardware-inkompatibilitet og software-knas.
En af de berørte tredjeparter er sikkerhedsselskabets Kaspersky, hvor apps i visse tilfælde nægtede at starte op i forbindelse med Windows 11 opdateringen.
Problemer opstod ovenpå fejlrettelser eller opdateringer til Kaspersky-programmerne via Microsofts installationsfiler, såkaldte MSI-filer.
Microsoft skulle dog ikke være længe fra, at være klar med et fix, i Windows 11 i version ’Build 22000.348’, som i øjeblikket sendes ud i testversioner som igennem Microsoft beta- og release preview-kanaler.
Det oplyser Microsoft i en notits.
Rettelsen er en blandt dusinvis af andre, som Microsoft detaljerer her.
Windows 11's mange opstartsproblemer
Microsofts store styresystem-sats har siden sin brede debut voldet problemer hos brugerne. I de første uger kunne brugere af AMD-systemer blandt andre opleve forringet ydelse, mens der hos hundredvis af printermodeller kom graverende fejlmeddelelser.
Samtidig har skiftet til Windows 11 betydet, at flere certifikater er udløbet 31. oktober, hvilket har udløst problemer med blandt andet touch-tasturer, klippeværktøj og emoji-panelet.
Dem kan du læse om herunder: