Artikel top billede

Facebook og Meta anlægger undervandskabel mellem Irland og Danmark for at styrke sit metavers

Facebooks moderselskab Meta etableret et nyt undervandskabel, der forbinder Irland og Danmark. Kablet skal give "tiltrængte kapacitets- og driftssikkerhedsforbedringer" til internettet i disse regioner, skriver Meta.

Facebooks moderselskab Meta har sammen med to partnere - kabelvirksomheden Aqua Comms og fiberselskabet Bulk Fiber Networks - etableret undervandskablet Havhingsten, der løber fra Irland til Danmark.

Havhingsten, som kabelforbindelsen hedder, skal hjælpe med at øge internetkapaciteten i området og er det første undervandskabel, der kører på et system af aluminiumskonduktorer, der bl.a. giver øget beskyttelse mod hydrogenpenetration.

Hel præcist går kablet tværs over Det Irske Hav startende nord for Dublin og til et punkt syd for Blackpool. En sektion af kablet rammer også Isle og Man, der ligger midt i havet.

Også et kabel startende fra Seaton Sluice (hvor den røde prik er) strækker sig over Nordsøen til Danmark.

"Denne nye rute tilbyder modstandsdygtige netværksarkitekturmuligheder for virksomheder, transportører og "hyperscalers", mens den leverer den laveste latenstid [tidsrummet fra en påvirkning begynder, til der viser sig en reaktion, red.] , der er tilgængelig mellem Dublin og Norden," skriver Meta i et blogindlæg.

De anvendte kabler er særlig idet råmaterialet, der er anvendt, er anderledes end traditionelle undersøiske kabler.

Kobberet, som kablerne plejer at være lavet af, er udskiftet med aluminium. Ifølge Meta betyder det at kablet både er mindre omkostningstungt og tilgængeligheden af materialet er højere.

"Yderligere fordele omfatter forbedret modstand mod brintgennemtrængning, et element, som er ugunstigt for driften af ​​optiske fibre i havvand," står der i indlægget.

Meta lover desuden, at Havhingsten undersøiske kabelsystem "vil give tiltrængte kapacitets- og driftssikkerhedsforbedringer til internettet i regionen."

Kablet er en del af de investeringer, som selskabet hidtil har foretaget i techgigantens metavers.

"Undersøiske kabler er en del af vores fortsatte bestræbelser på at investere i grundlæggende infrastruktur for at holde trit med efterspørgslen efter internettet nu og bygge til metaverset i fremtiden."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere