Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Intel leverer den største regnskabsskuffelse i over 20 år: ”Vi tror vi har ramt bunden”

Den amerikanske chip-gigant leverer et af selskabets mest skuffende kvartalsregnskaber i sin historie. Her gik det helt galt.

USA’s førende chip-producent har igennem de seneste år kæmpet sig igennem voldsomme teknologiske og ledelsesmæssige kriser og selskabets strabadser synes ikke at være overståede endnu.

Af selskabets seneste regnskab fremgår det, at chip-kæmpen igennem det seneste kvartal har leveret langt under forventning.

Det ses i selskabets indtjening, som lander på 0,29 amerikanske dollar per aktie, langt under de forventede 0,70 dollar per aktie.

Samtidig er toplinjen dykket med hele 22 procent til 15,32 milliarder dollar på bare et år.

Dermed lander det 14 procent under det forventede omsætningsfald, hvilket udløser den største investor-skuffelse siden 1999, skriver finansmediet CNBC.

Dækningsbidraget er der også skåret dybt ned i, ved at svinde fra 50,4 til 36,5 procent over det sidste år.

Rammer bunden

Intels administrerende direktør Pat Gelsinger erkender ovenpå det rystende regnskab, at selskabet har døjet med ekskveringen på nogle områder, mens det samtidig forklarer sig med den usikre verdensøkonomi og et markant fald på efterspørgslen indflydelse på regnskabet.

”Andet kvartal afspejler også svagheder i vores eksekvering indenfor produktudvikling og opstarten af AXG (Intels nyslåede grafikkort-afdeling, Accelerated Computing Systems and Graphics Group, red.),” påpeger han.

Samtidig påpeger selskabets CFO, David Zinsner, at små og mellemstore virksomheder har været tilbageholdende med at opgradere maskinparken, mens enterprise-segmentet har holdt stand.

Han tror samtidig på, at udviklingen markerer et globalt lavpunkt for Intel, som snart kan se frem til højere priser og forbedrede som vil kunne udløse margener på mellem 51 og 53 procent

”Vi tror, vi har ramt bunden,” noterer han.

Tidligere på måneden kom dem frem, hvordan selskabet havde i sinde at komme bugnende overskudslagre af chips til livs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere