Artikel top billede

Nu bliver PlayStation 5 dyrere: Sony presser priserne op med 13 procent

Inflationen har også ramt Sonys gaming-konsoller. Varsler prisstigninger på op til 13 procent.

Det ikke kun el, smør og benzin der bliver dyrere dette efterår. En eventuel PlayStation-spillekonsol under juletræet kan blive op til 13 procent dyrere at anskaffe.

Elektronikgiganten Sony varsler, at selskabets populære PlayStation 5-serie står overfor en række prisstigninger, der rammer en stribe globale markeder, heriblandt den europæiske.

I eurozonen hæves priserne fra 399,99 til 449,99 euro for den billigste PS5 Digital Edition, mens prisen for topmodellen med Blu-ray drev stiger fra 499,99 til 549,99 euro.

De danske prisstigninger er ikke oplyst endnu, men kan forventes at være sammenlignelige med eurozonens priser. Omsat til danske kroner svarer de nye priser til 4.090 og 3.718 danske kroner for henholdsvis PS5 og PS5 Digital Edition.

Sony meddeler, at prisstigningerne kommer som følge af høje inflationsrater samt forsyningsvanskeligheder

”Den globale økonomiske situtation er en udfordring, som mange jer utvivlsomt mærker. Vi ser høje inflationsrater og ugunstige kursudviklinger presse forbrugere og mange industrier. Disse udfordrende økonomiske omstændigheder gør, at Sony nu træffer den svære beslutning at hæve den vejledende pris på PlayStation 5 i udvalgte markeder på tværs af Europa, Mellemøsten, Afrika, Asien, Sydamerika samt Canada,” lyder det i meldingen fra den japanske elektronikgigant.

PlayStation 5 har siden sin lancering været udsat for forskellige prispres, der har presset spillekonsolens pris op og langt over Sonys vejledende priser.

Ved lanceringen gjorde yderst begrænsede mængder af konsollen det svært overhovedet at skaffe begge PS5-modeller.

Siden har corona-pandemien, hjemsendelser og svigtende forsyningskæder også presset efterspørgslen op og udbuddet ned, med store prisstigninger til følge.

Dagsprisen på PlayStation 5 ligger i dag på omkring 6.000 kroner hos de forhandlere, der har konsollen på lager.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere