Godmorgen! Så nåede vi hen til midten af arbejdsugen og til den tredje morgen-briefing denne uge.
Igen er det Ditte Vinterberg Weng, der er stået tidligt op for at levere dit morgenoverblik.
Rigtigt god fornøjelse.
Iphone 14-phishing-sider breder sig op til lancering
Apples nye iPhone 14 er ikke engang officielt offentliggjort endnu. Alligevel har eksperter fra den oprindeligt russike sikkerhedsvirksomhed Kaspersky allerede fundet adskillige eksempler på phishing-sider, der påstår at sælge iPhone 14.
Hjemmesiderne er nautligvis falske, og kun designet til at inkassere ofrenes penge og Apple-ID'er.
På blot 15 dage fandt Kasperskys eksperter 8.700 nye iPhone-14-relaterede phishing-sider. De tilbyder enten at forudbestille en ny smartphone med rabat eller endda at købe den før den officielle meddelelse.
Da officielle billeder af iPhone 14 endnu ikke er dukket op online, bruger angribere billeder af ældre telefonmodeller for at tiltrække brugernes opmærksomhed.
Det skriver Kaspersky i en pressemedelelse til Computerworld.
Apples nyeste skud på iPhone-stammen bliver lanceret 7. september under dens globale Apple-begivenhed.
Nordjysk pakketransportfirma vil erstatte biler med droner
Den nordjyske pakketjeneste Coolrunner, der har base i Nørresundby, leger lige nu med tanken om, at sætte droner ind, hvor der i dag er lastbiler, der fragter pakker til centrale logistikcentre.
For hvorfor egentligt ikke få en drone til at fragte pakken direkte til den by, som modtageren bor i?
Det skriver Finans.
"De droner, vi har kigget på, kan flytte 500 kilo. Hvis den kan flyve mellem Aarhus og København, så kan en webshop i Aarhus få en vare frem til en kunde i København på to timer. Det er sådan noget, vi skal nå frem til,” siger Per Imer, direktør for Coolrunner.
I dag bliver pakker fra Nordjylland kørt til en terminal i Taulov ved Fredericia, siger Per Imer. Derfra kører bilerne retur til Skagen. Fremtiden kan droner fragte pakkerne ud til transitstationer, hvor lastbiler kan overtage leveringen det sidste stykke.
Han peger på, at et pilotprojekt med droner som pakkefragt kunne starte på en rute mellem Aarhus og København og Aalborg og København, da det er her de fleste pakkemodtagere bor.
KMD-ejer lancerer aktie-tilbagekøbsplan
Den japanske teknologivirksomhed NEC, der blandt andet ejer KMD, har tirsdag lanceret et aktietilbagekøbsprogram på op til 30 milliarder yen, svarende til 1,6 milliarder danske kroner.
Det skriver Marketwire ifølge mediet ITWatch.
Tilbagekøbsprogrammet kan understøttet aktiekursen på kort sigt, mener analytiker Lota Ezawa fra Citi.
Hun vurderer, at det giver selskabet mulighed for at videredistribuere pengestrømme fra nylige ejendomssalg og andre frasalg til aktionærerne.
Planen sendte selskabets aktie op med 6 procent på markedet i Tokyo tirsdag. Alligevel er NEC-aktien faldet 4,7 procent i år.
NASA skubber fejlet raketopsendelse til lørdag
Motorproblemer fik i mandags NASA til at udskyde en raketopsendelse, der skulle have skudt selskabets første Artemis-mission mod månen.
Space Launch System-raketten, der formodes at bære det ubemandede Orion-rumfartøj, får dog et nytforsøg, melder det amerikanske rumfartsselskab.
Mike Sarafin, der leder Artemis hos NASA, meddelte offentligheden, efter at have gennemgået data fra opsendelsesforsøget mandag, at NASA har besluttet at prøve opsendelsen på lørdag - 3. september.
Lørdagens to-timers lanceringsvindue ville begynde klokken 14.17. Men missionen kan blive yderligere udskut til mandagen efter, hvis vejret ikke er med rumteamet.
Mandagens motorproblemer, bestod i en procedurefejl, der ikke fik kølet motorerne ned, før superkoldt brændstof begynder at strømme gennem dem.
Desuden skabte problemer med ventiler i rakketten et seperat problem.
Det skriver The Wall Street Journal.