Den internetbaserede tøjforretning Boozt kommer med en ny strategi baseret på data, skriver mediet Finans.
Webshoppen har udviklet et nyt digitalt værktøj ved navn Boozt Data Intelligence, som Boozt bruger til at indsamle data fra omkring tre millioner aktive kunder, og disse data deles så med cirka 1.300 brands og modemærker, der leverer tøj og produkter til Boozt.
Ifølge Peter G. Jørgensen, der er kommerciel direktør i og medstifter af Boozt, drejer det sig om at styrke relationerne mellem slutkunder og de modebrands, der er partnere med Boozt.
”Med det nye værktøj tilbyder vi dem større indsigt i data om kundernes ageren, der kan støtte vores partnere i udvikling af deres kollektioner og salg. I tæt samarbejde med vores brands kan vi understøtte forretningsvækst,” siger han til Finans.