Artikel top billede

(Foto: Microsoft/PR)

Avanade vinder ERP-opgave til millioner hos plast-gigant

Avanade vinder ERP-aftale til tocifret millionbeløb hos plastproducent. Der er tale om en platform baseret på baseret på Microsoft D365 F&SCM-platform.

Den internationale producent af plastemballageløsninger, Trioworld, har indgået en tocifret millionaftale med Avanade.

Hen over de næste tre år skal Avanade udvikle og implementere et nyt fælles it-system, der samler Trioworlds mange arbejdsprocesser – fra lager og produktion til rapportering og dokumentation af bæredygtighedsinitiativer.

Trioworld har de snere år opkøbt produktionsanlæg og genbrugspladser i Danmark, Frankrig, Holland og Canada.

I den forbindelse har selskabet været på udkig efter en ny ERP-platform, som skal optimere produktudviklingen på tværs af koncernen.

Det er første gang, at Avanade og Trioworld indgår et samarbejde, og Avanades General Manager i Norden, Antonio Marsico, er glad for aftalen.

”Aftalen er et vigtigt skridt for Avanade. Den viser, at vores industrifokuserede strategi og indgående kendskab til fremstillingsbranchen bærer frugt. Det gør os endnu mere relevant for vores kunder og gør, at vi bedre forstår Trioworlds forretningsprioriteter i forhold til deres nye ERP-løsning,” siger Antonio Marsico, General Manager for Avanade i Norden i en pressemeddelelse.

Løsningen er baseret på Microsoft D365 F&SCM-platform. Trioworld valgte Avanade, da de er en virksomhed med et stort fokus på Microsoft-produkter.

"Vi var fra starten af på udkig efter en Microsoft-baseret løsning til at samle vores ERP-landskab, så vi fortsat kan udnytte de processer, vi allerede har."

"Her var Avanades partnerskab med Microsoft og dybe kendskab til industriapplikationer i Microsoft økosystemet en klar fordel. Vi glæder os meget til at arbejde sammen med Avanade om det nye system,” siger Andrew Lord, CFO i Trioworld.

Den nye ERP-løsning skal også styrke Trioworlds bæredygtighedsrapportering – både nu og fremadrettet. Også her ser Avanades General Manager i Norden, Antonio Marsico, et stort potentiale i partnerskabet.

"Bæredygtighed, affaldsreduktion og øget genanvendelse er et stort fokus for både os og Trioworld. Lige nu står plastindustrien overfor en række reguleringer og krav om øget rapportering fra både de enkelte lande og EU. Det nye system understøtter dette arbejde, og som jeg ser det være med til at bane vejen for bæredygtighedsrapportering på tværs af brancher," siger Antonio Marsico, General Manager for Avanade i Norden.

Kontrakten træder i kraft i efteråret 2023. Avanade forventer at implementere det nye ERP-system er klar i starten af 2024. Udrulningen sker herefter i flere faser hen over de næste tre år.

Det konkrete beløb er ikke oplyst.

Avanade startede som et joint venture mellem Accenture og Microsoft. I dag fungerer selskabet som Accentures ’Microsoft-forretning’.