Artikel top billede

(Foto: Greg Bulla/Unsplash)

Google dropper kæmpe byggeprojekter til over 100 milliarder kroner

Google afslutter fire enorme byggeprojekter i Californien.

Den amerikanske techgigant Google har droppet et stort byggeprojekt af fire kontorcampusser i San Francisco-området.

Det bekræfter både Google og udvikleren på aftalen, det australske firma Lendlease i en meddelelse.

"Lendlease og Google meddelte i dag, at de gensidigt har indgået en aftale om at afslutte udviklingsserviceaftalerne for de fire masterplanlagte distrikter i San Jose (Downtown West), Sunnyvale (Moffett Park) og Mountain View (Middlefield Park og North Bayshore) i San Francisco Bay-området i Californien, samlet omtalt som San Francisco Bay Project," lyder det i udmeldingen.

Beslutningen kom efter Google havde foretaget en gennemgang af sine ejendomsinvesteringer, og herefter besluttede begge parter ”at de eksisterende aftaler ikke længere er gensidigt fordelagtige i betragtning af de nuværende markedsforhold.”

Google fyrede 12.000 tilbage i januar, ligesom flere ansatte stadig arbejder hjemmefra, hvilket har givet mindre behov for kontorejendomme, lyder det i flere medier. Projekterne var dog ikke kun kontor, men også andre typer af ejendomme.

Aftalen tilbage fra 2019 lød på en værdi af 15 milliarder dollar, hvilket svarer til 104 milliarder kroner.

Det fremgår af meddelelsen, at Lendlease vil modtage betaling for sit foreløbige arbejde med blandt andet planlægning.

Læs meddelelsen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere