Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
* Denne klumme er ikke skrevet af ChatGPT, men derimod af en rigtig Homo sapiens *
Velkommen.
Alle er nok blevet udsat for en variation af et ældre familiemedlem, der siger, at alt var bedre i gamle dage. Den slags ultimative udmeldinger skal altid tages med et gran salt.
Faktisk, så findes der rigtig mange ordsprog som ved nærmere analyse ikke giver nogen mening.
”Happy wife – happy life” er et af dem. Nej, alverdens mænd er ikke ansvarlige for deres bedre halvdels lykke. ”What doesn’t kill you makes you stronger”.
Prøv at sige det til en, der har fået stråle- og kemoterapi, og svaret vil sandsynligvis være helt anderledes.
”Selvgjort er velgjort”. Well, jeg har bygget mange ting i træ gennem tiden, men det er så som så med erfaringslæren.
Og sådan kunne jeg blive ved.
Men nu det her Computerworld, og derfor har jeg som digitalt vidne besluttet mig for at identificere nogen af de forskelle på ny og gammel (såkaldt legacy) teknologi.
I øvrigt, så er jeg ikke maskinstormer.
De såkaldte Ludditter (anglicisme) var britiske arbejdere, der i begyndelsen af 1800-tallet organiserede opstande mod indførelse af nye maskiner, som de anså som årsag til arbejdsløshed og social nød.
Så denne klumme skal ikke tolkes som reaktionær, men blot en betragtning af fortid og nutid.
Noget var bedre i gamle dage
Forleden fandt jeg et gammelt IBM-keyboard i en af vores containere.
Jeg har aldrig været bange for at lave Dumpster-diving, så jeg besluttede mig for, at det skulle med mig hjem.
Det virker fint 35 år efter produktion og med lidt restauration, så har det en fin WAF (Wife Approval Factor).
Med fare for at blive kaldt anglofil, så er det stik imod den daværende tvivlsomme engelske bilproduktion lykkes dem at producere et fantastisk tastatur derovre.
Dumpster-diving praktiseres også i de øverste samfundslag af samfundet og har ovenikøbet fået Højesterets billigelse.
En anden ting, som var klart bedre, er noget så banalt som boot-tider.
Prøv f.eks. at boote din gamle Commodore 64, og du vil erfare, at den er klar på under 2 sekunder. Prøv så at sammenligne med din moderne notebook med masser af ram, SSD, etc.
Du vil opdage, at det tager 30-40 sekunder at få liv i dyret.
En tredje observation er, at hvis du nævner virtuelle maskiner og logiske drev til gammel mainframe-haj, så vil du opdage, at det, vi synes var hypermoderne i starten af 2000’erne, faktisk har eksisteret på mainframes siden 70’erne.
Vi er nu engang gode til at genopfinde os selv i it-branchen. Og så kan jeg ikke lade være at nævne, at nogle af landets mest hæderkronede virksomheders kerneforretning stadig er dybt afhængig af 50 år gammel mainframe-teknologi.
Noget, vi oldtimers lærte i 80’erne, var basalt set it-verdenens svar på en ghetto-fix (alle, der har prøvet at reparere noget med gaffatape ved, hvad en ghetto-fix er).
Der var stor fare for at lære noget om troubleshooting, programmering, logisk og kreativ tænkning, og at skille ting ad og frem for alt samle dem igen.
Alt sammen praktiske evner, der har en værdi og er meget efterspurgte på jobmarkedet den dag i dag.
En sidste ting, som var bedre (med Oli-loop’et som undtagelse), var niveauet af support.
Faktisk, så fik man næsten altid en rigtig person i røret, der rent faktisk havde en interesse i at hjælpe dig videre. Så har du oplevet 80’erne, så kan du føje kommunikation og service til dit skill-set.
En verden uden Planned Obsolecense
I gamle dage var tingene built-to-last. Basalt set en verden uden planned obsolesense.
I vore dage beder ungerne ofte om en ny smartphone, når den gamle lige pludselig er blevet for langsom eller har stærkt forringet batterikapacitet.
Ligeledes kan man argumentere for, at vi i dag alle er brugere til én stor field-test. Opdager man en fejl, så kan man bare sende en firmware-opdatering ud. Og det er meget smart, at vi nu kan tilpasse kode til f.eks. et trusselsbillede eller kompatibilitet.
Jeg skrev engang en klumme om antallet af kode-linjer og kan ikke undlade at nævne, at rumfærgen har ca. 400.000 linjer kode med ca. 11 fejl per 1.000 linjer.
Følger man den logik, så kan man konkludere, at der har været ca. 4.400 fejl i softwaren.
Og alligevel lykkes det rumfærgen at blive både skudt op og lande igen. De gange, det er gået galt, så har det ikke været softwarens skyld. Kunsten at skrive ordentlig kode kan vi alle lære noget af.
I gamle dage kunne tingene også repareres.
Min gamle nabo kunne lodde og dermed erstatte en defekt komponent. Jeg bliver i tvivl, om nutidens unge overhovedet identificere og anvende en loddekolbe?
Generelt, så er vi danskere rigtig gode til at forbruge. Med andre ord så er vi ikke særlig gode til cirkularitet, og dette gør sig også gældende indenfor elektronik.
Det viser denne nye rapport fra den hollandske konsulentvirksomhed, Circle Economy, som bl.a. IDA har taget initiativ til. Den kan du læse her: https://ida.dk/om-ida/nyt-fra-ida/danmark-faar-bundplacering-i-cirkulaer-oekonomi
Ikke alt var godt
Inden jeg begynder at gå i selvsving og fabulere, så tillad mig bibeholde lidt journalistisk objektivitet og integritet.
For der var også noget, der var decideret dårligt.
Mange vil nok mene, at de har en god hukommelse. Mange er nok ikke klar over, at når man tænker på noget, så tænker man ikke tilbage til det oprindelige minde, men derimod tilbage til sidste gang man mindedes det.
Jeg havde fx en stærkt romantiseret forestilling om Piccoline-computeren på den lokale ungdomsskole og den slæbbare IBM PS/2 P70.
Det var lige indtil, jeg fik prøvet dem igen via Dansk Datahistorisk Forenings store samling. For nok sidder det meste i fingrene den dag i dag, men sikke noget langsomt, tungt og ubrugeligt møg.
Ting var ikke altid gode, men det var dét, man nu engang havde til rådighed.
Og skal man trække den linje op, så er det helt essentielt, at vi konstant udvikler noget moderne og effektivt isenkram.
Samfundet er i forandring
Man kan spørge sig selv, om al den nymodens teknologi har en samfundsmæssig konsekvens?
Som de fleste ved, så er korrelation ikke lig kausalitet.
Man kan således ikke konkludere, at den pludselige stigning i antal børnefødsler ni måneder efter Danmarks EM-sejr i 1992 rent faktisk skyldtes selve EM-sejren.
Selv om man nok må formode, at der har været en del glade mennesker, der har set hinanden dybt i øjnene netop dén aften.
Man kan heller ikke konkludere, at der er flere voldstilfælde efter lønningsdagen og dermed flere stangstive mennesker i byen.
Men vi ved med sikkerhed, at jo mere digitaliseret et samfund er, desto større bliver risikoen for cyberangreb og digitale forbrydelser.
Kan man argumentere for, at et mere digitaliseret – og dermed hurtigere – samfund giver mere både mere transparens og offentlighed, men også digital kriminalitet og dermed et større politisk ønske om lukkethed?
Politikere verden over kommer jo konstant i modvind og mister deres job eller kandidatur, fordi de har sendt fortrolig information via deres private mail.
Er det politisk science fiction at tro, at den hastige teknologiske udvikling medfører en strammere lovgivning? Spørgsmålet er også, om vores lovgivning overhovedet følge med?
Svaret skal nok findes i det gamle bryllupsmantra ”Noget gammelt, noget nyt, noget lånt ...”.
Sværere er det såmænd ikke.
Kommentarer modtages således altid med glæde på mikkel.terp@gmail.com.
Husk, at vi i Danmark ikke lever i en binær struktur, hvor du enten er for eller imod. Det er altså helt fint at have et åbent sind eller en anden mening.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.