Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Amerikanske UPS taber retten til ups.dk

Det amerikanske postfirma United Parcel Service, UPS, får ikke lov til at fravriste Jan Nordmand Andersen hans domæne ups.dk. Sø- og Handelsretten fastslår, at Jan Nordmand Andersen ikke handlede i ond tro, da han registrerede domænet i 1999. Derfor tilhører domænet fortsat ham.

Sø- og Handelsretten afgjorde onsdag, at Jan Nordmand Andersen ikke handlede i ond tro, da han i 1999 registrerede domænet www.ups.dk.

Det var ellers påstanden fra det amerikanske transportfirma UPS (United Parcel Service), der tilbage i 1999 sagsøgte Jan Nordmand Andersen for at fravriste ham domænet.

? Vi er rigtig glade for, ar Sø- og Handelsretten bekræfter, hvad Jan Normand Andersen hele tiden har sagt. At han var i god tro, da han registrerede navnet, siger Michael Goeskjær, advokat, DLA Nordic.

Jan Nordmand Andersen registrerede domænet gennem sit firma Data4u i foråret 1999 med henblik på at bruge det til salg af UPS'er (Uninterruptable Power Supplies) og anede på det tidspunkt ikke, hvem United Parcel Service var.

Så blev jeg sur

? Jeg blev sur, da UPS kort tid efter kontaktede mig og sagde, at det havde ret til domænet, og at jeg havde registreret det i ond tro, fortæller Jan Nordmand Andersen.

Og så kørte sagen. David mod Goliat. UPS omsætter for mere end 150 milliarder kroner om året og tøvede ikke med at anlægge sag for at vriste domænet fra den lille danske virksomhed.

Nu seks år senere er sagen afgjort. I dommens præmisser står, at varemærket UPS ikke er godt nok indarbejdet i Danmark til at berettige, at Jan Nordmand skal aflevere sit domæne ups.dk.

Og dertil altså, at Jan Nordmand Andersen i sin tid hverken handlede groft uagtsomt eller i ond tro, da han registrerede domænet.

Mudret afgørelse

Selvom dommen umiddelbart er en kæmpesejr for Jan Nordmand Andersen og en lige så kæmpe bet for UPS, så er afgørelsen alligevel ikke 100 procent til Jan Nordmand Andersens fordel.

? Domænet er mit, men jeg må ikke bruge det til at sælge ups'er, som jeg havde tænkt, fordi retten siger, at UPS har patent på varemærket "ups" i Danmark, og det gælder også strømforsyninger - altså Uninterruptable Power Supplies, siger Jan Nordmand Andersen.

I dommen står også, at Jan Nordmand Andersen har anvendt sit domæne kommercielt, selv om det slet ikke er i brug.

Udbyderen gør reklame for sig selv på siden, som de fleste hjemmesideudbydere gør, så længe siderne ikke er i brug.

Det betyder ifølge dommen, at Jan Nordmand Andersen har anvendt domænet kommercielt.

Slet ikke enige

? Den del af dommen kan vi ikke se meningen i. Det er udbyderen, der reklamerer ? ikke Jan Nordmand Andersen. På det punkt er vi slet ikke enige i dommens præmisser, siger advokat Michael Goeskjær og tilføjer:

? Rækkevidden af den del af afgørelsen er meget uklar ? for at sige det pænt.

Problemet for Jan Nordmand Andersen er, at han ikke rigtig kan bruge sin halve sejr til noget. Han må ikke bruge sit domæne, som han havde tænkt og kommer også til at betale sine egne advokatomkostninger.

Nu har begge parter så nogle uger til at overveje, om sagen skal ankes til Højesteret, og afgørelsen dermed skubbes endnu en håndfuld år ud i fremtiden.

Det har ikke været muligt at formå UPS i Danmark til at kommentere nederlaget.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere