Daydream køber dansk mobil-firma

Det svenske spilforlag Daydream overtager danske Kidz Wireless, der har mobil-rettigheder til en række internationale varemærker. Selskabet har mobilretten til blandt andet alle Warner Brothers' mobilprodukter som Batman og Harry Potter.

Selskabet Kidz Wireless er det andet danske firma, som det svenske spilforlag Daydream har købt de sidste 12 måneder. Den første var spiludvikleren Rezet, der blev købt i december 2004.

Kidz Wireless var en del af Kidz Entertainment og er måske ukendt for mange, men firmaet har været særdeles dygtigt til at anskaffe sig attraktive rettigheder til mobil underholdning.

- De aftaler skal de to stiftere blive ved med at skaffe os. Det er et lille firma, men det har været vigtigt for os at få købt det og dermed få fat i blandt andre Warner Brothers og Mastermind, forklarer Mads V. Jørgensen, Daydreams danske direktør.

Begynder med Batman
Grundlæggerne af Kidz Wireless, Claus Tømming og Morten Geschwendtner, kører ufortrødent videre med hovedfirmaet Kidz Entertainment, men vil fungere som konsulenter.

De får mellem en mllion og 1,9 millioner aktier i Daydream for at slippe roret. En pris, der ikke imponerende, når kursen ligger og roder nede ved tre svenske kroner.

- Ja, de gør det ikke for at få en hurtig gevinst. Vi har jo haft et lidt turbulent år, men vi tror alle på, at det kan gå fremad, siger Mads V. Jørgensen.

Stifterne af Kidz Wireless har kørt enheden som et slags tomt firma, der ikke indeholdt andet end rettighederne.

Derfor er der ikke kommet produkter ud af rettighederne. Men det kommer nu.

- Vi begynder med 'Batman Begins' når den får premiere d. 21, juli. Det bliver både mobilspil, billeder ringetoner, trailere og så videre, fortæller Mads V. Jørgensen.

Aggressiv strategi
Mads V. Jørgensen har siddet i direktørstolen i Malmø siden maj og satser hårdt for at rette firma- og aktiekurs op.

- Vi har ikke en strategi at gå efter danske virksomheder, men vi kigger på landene omkring os. Vi har en aggressiv strategi angående opkøb, så vi kan berettige vores plads på markedet og vokse hurtigt, forklarer Mads V. Jørgensen.

Daydream har designet og udviklet spil siden 1994 og har i dag 15 medarbejdere. Fokus er på skandinavisk distribution, udgivelse og produktion af mobilspil.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Systemejer til nyudviklede systemer

Børns Vilkår

IT Supporter (Valby)

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

SAP Project Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere