Museskade giver 125.000 kr. i erstatning

En sag om en museskade, som Arbejdsskadestyrelsen oprindeligt afviste, er nu ved retten i Ballerup endt med en erstatning på 125.000 kroner til en skadet kvindelig tekniker.

En sag ved retten i Ballerup om en museskadet kvindelig tekniker er endt med forlig. Hanne H. Nielsen får 125.000 kroner i erstatning fra sin arbejdsgiver ABB Electric, hvor hun har arbejdet siden 1991.

I 1997 anmeldte Hanne H. Nielsen sine smerter i arme og skuldre som en arbejdsskade. Hun arbejdede med mus foran skærmen mellem seks og syv timer om dagen.

Arbejdsskadestyrelsen afviste sagen, men teknikerens fagforening, Teknisk Landsforbund, anlagde sag mod hendes arbejdsgiver.

I denne måned modtog hendes advokat så et forligsforslag fra ABB Electric, som teknikeren nu har accepteret.

I Teknisk Landsforbund glæder jurist Kåre Højerup sig over, at den lange sagsbehandling er afsluttet:

- Endnu en gang er det blevet understreget, at virksomhederne skal tage teknikernes problemer med ensidigt gentaget arbejde alvorligt, udtaler han i pressemeddelelse.

ABB Electric mener til gengæld ikke, at den har gjort noget forkert. Forliget er indgået af "kulancemæssige og procesøkonomiske årsager", hedder det i forligsteksten.

Teknisk Landsforbund har vundet to tidligere sager om museskader. To er endt med forlig. Flere sager er undervejs, oplyser forbundet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere