Digitalisering og modernisering smelter sammen

Den fællesoffentlige forankring styrkes og der kommer samtidig mere magt bag digitaliseringen med det nye Administrationspolitisk Center. Omorganiseringen følger OECD's anbefalinger.

Det er helt i overensstemmelse med anbefalingerne fra OECD, når Den Digitale Taskforce fusionerer med kontorerne for offentlig modernisering og regelforenkling – og man samtidig bibeholder den fællesoffentlige organisering.

Da folkene bag rapporten "OECD Peer Rewiev of e-government in Denmark" var i Danmark i oktober, roste vicedirektør for public governance Rolf Alter og projektleder Edwin Lau blandt andet den unikke fællesoffentlige forankring af Projekt Digital Forvaltning og Den Digitale Taskforce.

Denne særlige danske konstruktion ville Danmark være dårlig tjent med at smide ud med badevandet, når der skulle laves en ny strategi for offentlig digitalisering, påpegede Rolf Alter og Edwin Lau.

Og en ny strategi mente OECD-folkene, at Danmark snart måtte have for at komme videre med at opnå et større potentiale af digital borgerservice og borgerkontakt:

– Der er for mig ingen tvivl om, at e-government kan gøre mere for Danmark, sagde Rolf Alter til sidste nummer af magasinet Computerworld eGov.

Rolf Alter og Edwin Lau frarådede begge en strammere styring og en statslig CIO til at styre digitaliseringen i Danmark.

Den stærkere forankring i Finansministeriet, som digitaliseringens udførende enhed får i Administrationspolitisk Center, vil give digitaliseringsspørgsmål mere vægt end før.

Ikke mindst vil digitalisering i den nye konstruktion automatisk blive koblet sammen med regeringens øvrige moderniseringstiltag og det organisatoriske.

Samtidig vil det tværoffentlige element blive styrket med en ny styregruppe, og man undgår den overdrevne centralisring, som en offentlig CIO-funktion ville give.

Lidt firkantet kan man sige, at den nye organisering – som der i øvrigt skulle være konsensus om i hele den offentlige sektor – både vil blæse og have mel i munden.

Der kommer på én gang mere magt bag digitaliseringen, mens den unikke danske rundkreds-konsensus-styringsmodel også styrkes.

Den ene af centrets kommende ledere, Lars Frelle-Petersen, vurderer, at Videnskabsministeriet også kommer mere i vælten som følge af det nye set up.

– Videnskabsministeriets standardiseringsarbejde, integrationsarbejde og arbejdet med infrastruktur og den tekniske side af digitaliseringen er jo behovsstyret. Man sidder ikke og standardiserer ud i den blå luft, siger Lars Frelle-Petersen.

Han understreger det gode samarbejde og den arbejdsdeling, der nu i årevis har hersket mellem Finansministeriet og Den Digitale Taskforce og Videnskabsministeriet.

– Det er rigtigt, at der en gang har været konflikter eller i hvert fald skepsis mellem Finansministeriet og Videnskabsministeriet. Men alle kan i dag se, at der er brug for en fællesoffentlig konsensustilgang til digitaliseringen, siger Lars Frelle-Petersen.

– Der er jo også kommet en bred erkendelse af, at Videnskabsministeriets arbejde er fundamentet for at støbe de forretningsmæssige kugler, som vi nu skal til at bruge endnu flere af, fordi vi i endnu højere grad skal nedbryde siloer og tænke borgerne og virksomhederne i centrum, siger han.

Ud over ønsket om at styrke de forretningsmæssige og organisatoriske elementer i digitaliseringen af den offentlige sektor har Lars Frelle-Petersen ikke en færdig programerklæring, inden han tiltræder som leder af den fællesoffentlige digitalisering den 1. januar.

Men han glæder sig, både til arbejdet og over, at Danmark modenhedsmæssigt nu er så langt fremme, at man kan fusionere modernisering og digitalisering.

– Det bliver styregruppen, der skal afstikke kursen, men der er selvfølgelig ting i pipelinen, der allerede er i gang eller planlagt. Projekterne i taskforcen skal gøres færdige, og der sidder jo også arbejdsgrupper med analyser om både id-kort og borgerserviceportal, siger Lars Frelle-Petersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere