Test: Mange nyheder i Office 12

Med Office 12 synes Microsoft at være fast besluttet på at vise, hvad en kraftfuld fed klient kan udrette.

Et første kig på den nyslåede Beta 1 af Office 12 afslører dramatiske ændringer i Office-grænsefladen, og slutbrugerne får hidtil usete muligheder for at lave egne tilpasninger. Samtidig har Microsoft givet efter for kritikerne ved at love at lægge alle tekniske specifikationer for alle Office 12-filformater – under overskriften Microsoft Office Open XML – frem for standardiserings-organet ECMA, hvilket vil ende med en ISO-standardisering.

Med hensyn til grænseflader har alle applikationer i den første betaversion (undtagen Outlook) en iøjnefaldende ny feature: En grafisk menubar, der erstatter File-, Edit- og View-menuen. I stedet for drop-down-menuen har hver applikation et “bånd” øverst på siden. Så mens Word deler visse knapper med andre applikationer har det også sine egne knapper herunder Write, References og Mailings. Ideen er at reducere antallet af klik og lægge de oftest brugte kommandoer øverst.

Hver menuknap har grafiske underkomponenter, der gør det lettere at få adgang til de enkelte funktioner. For eksempel har visse menuer “gallerier”, som gør, at man kan skimme kommandoer og få et preview over, hvad de gør. Dertil kommer, at Office 12’s Quick Access-værktøjsbjælke giver nye muligheder for tilpasning herunder installation af add-in fra tredjepartsudviklere.

Den måske mest velkomne produktivitets-feature er en peg og klik-dokumentformatering. For eksempel har Word, Excel og PowerPoint nu et væld af tabel- og graftyper samt dokumentformater, og man kan ændre grafik og omformatere dokumenter “on the fly”. Man kan endda få et preview af ændringerne, før man beslutter sig.

Vælger man “Save As” i en hvilken som helst Office 12-applikation, kan man vælge det nye Office XPS-format. Det kombinerer XML og ZIP og giver mulighed for at danne dokumenter, der inkluderer metadata, som kan bruges af udvikler, og som giver mulighed for at gemme flere versioner af samme dokument i en dokument-fil. Beta 12 bekræfter også, at brugere vil kunne gemme Office-dokumenter i PDF-format.

Man kan også gemme til en Document Management Server, en ny enterprise server baseret på IIS og SharePoint. Microsoft har lavet indtil flere annonceringer om denne servers evner, også Windows Workflow Foundation, der gør, at virksomheder kan bruge Office som kernen i selv-designede arbejdsprocesser.

Outlook er den applikation, der har undergået færrest forandringer i Office 12. Den største forskel er, at der er tilføjet en kalender og en to-do-liste i højre side af skærmen. Den bedste nyhed er, at Outlook 12 har direkte support for RSS-feeds, så man langt om længe kan få de feeds, man abonnerer på, direkte i indboksen.

Den nye Office er en stor omvæltning i forhold til Version 2003. Når den bliver alment tilgængelig næste år, vil mange givetvis tage den til sig. De mange muligheder for specialtilretning kan måske blive lidt af en support-hovedpine og det samme gælder installation og vedligehold af nye back-end servere, for at man kan få fuldt udbytte af de nye muligheder. Men produktiviteten vil blive så meget større, at vi er overbevist om, at det er besværet værd.

Slutbrugerne får nok mere kontrol over Office, men hvem har kontrollen over Microsoft Office Open XML? At frigive tekniske detaljer er en ting, at dele kontrol over den fremtidige udvikling en anden. Microsoft kan altid argumentere med, at alle de smarte nye ting i Office 12 aldrig ville have set dagens lys, hvis udviklingen hos Microsoft var betinget af konsensus i branchen.




IT-JOB

Unik System Design A/S

Driftskonsulent for Hostingcenter

LB Forsikring

IT Risk Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

SAP Project Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere