Falcks alarmsystemer lammer trådløse netværk

Falck Securitas nye indbrudsalarmer, der er baseret på brug af to teknologier, kan lamme trådløse netværk.

En ny type indbrudsalarm sparer Falck Securitas for adskillige falske alarmer hos kunderne, men til gengæld har alarmteknologien sat trådløse net ud af spil hos flere af dem.

I værste fald repræsenterer disse blot toppen af isbjerget, da Falck Securitas gennem de seneste år kun har leveret den nye type alarmer.

Den er baseret på brug af både infrarøde stråler og radarteknologi, der også afslører størrelsen på, hvad der bevæger sig.

Problemet løst i nye systemer

Virksomheder, som efterfølgende installerer trådløse net, kan risikere, at disse net ikke fungerer. Lokalnettet forstyrres, da radardelen af alarmerne sender på samme frekvens.

Ifølge Falck Securitas er problemet imidlertid løst i de alarmsystemer, der nu sælges.

– Vi gik i maj 2005 tilbage til vores alarmleverandør og fik ændret den frekvens, som alarmen sender på, således at frekvensen ligger uden for det spektrum, de trådløse net sender på, oplyser Martin Martini, som har ansvar for forretningsudvikling og strategi hos Falck Securitas.

Hvor mange kunder, der er i risikozonen, kan han ikke oplyse. Men kunder, som har henvendt sig med problemer, er blevet hjulpet. Falck Securitas har imidlertid ikke orienteret alle kunder i risikozonen. Det finder teleanalytikeren Torben Rune, der står i spidsen for firmaet Netplan, uheldigt.

– Det har været ekstremt svært for de ramte kunder, som jeg kender til, at finde ud af, hvad der var galt.
Måleapparater kunne blot konstatere, at der var støj på kanalerne, men ikke hvilken slags støj. Andre virksomheder, der bruger den type alarmer, men som endnu ikke har installeret et trådløst netværk, bør derfor adviseres, siger Torben Rune.

Nye nedbrud kommer fortsat

Han har selv set problemet flere steder, heriblandt i et nyt, topmoderne domicil på 2.000 kvadratmeter.

– Kunden blev fuldstændig afskåret fra at bruge sit trådløse netværk, fortæller han.

Firmaet Airwire, der rådgiver om trådløse net og sælger løsninger, har en håndfuld kunder, der har været ramt.

– Et sted, hvor der var placeret omkring 50 stykker af den type alarmer, kunne vi simpelthen ikke installere det trådløse netværk, og vi fik ingen rådgivning fra det involverede alarmselskab, fortæller René Hinsch, der står i spidsen for Airwire.

At den nye type alarmer med dobbeltteknologi er slået igennem forklarer han med de gamle alarmers svaghed. De benyttede sig kun af infrarøde stråler, der under visse omstændigheder giver for mange fejlalarmer.

For eksempel kan temperaturforskelle i et kontorlandskab udløse alarm, idet den infrarøde måling påvirkes af de lufthvirvler, som temperaturforskellene skaber.
At man slår alarmen fra, når man kommer om morgenen, nytter ikke.

– Radardelen arbejder videre, siger Hinsch.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere