Netbutikker undgår betalingskaos efter nytår

Kun 15 webhoteller er blevet godkendt af PBS til at modtage kreditkort. PBS giver derfor webhotellerne længere frist for at undgå kaos i de danske netbutikker efter nytår.

Alle danske online-butikker vil kunne modtage betaling med Dankort, Visa- og Mastercard samt betalingskortet JCP efter nytår, selvom de ikke benytter en godkendt betalingsgateway.

Det oplyser PBS på baggrund af en forespørgsel fra Computerworld.

- PBS vil ikke tage stikket ud den 1. januar for nogen, fastslår produktchef Kåre Ragnarsson fra PBS.

De danske betalingsgateways har ellers fået en formel frist til 1. januar til at opnå godkendelse af sikkerheden i deres systemer.

Men Kåre Ragnarsson oplyser, at man i praksis vil afvente 15. januar og derefter se nærmere på, hvem der endnu benytter en betalingsgateway uden godkendelse.

Dem vil man så opsøge og få en afklaring med hensyn til, om betalingsgatewayen er på vej til at blive godkendt, eller hvordan online-butikken eventuelt kan flyttes over på en godkendt betalingsgateway.

- Vi har en fælles interesse i at køre et sikkert betalingssystem, der også bliver benyttet, siger Kåre Ragnarsson.

15 webhoteller har foreløbig sikret sig godkendelse eller er på vej til at blive det, mens endnu omkring 75 webhoteller ikke har fået tingene på plads.

En godkendelse løber op i 100.000 kroner eller mere, og det er ventet, at mange af de mindre webhoteller ikke selv vil forsøge at opnå godkendelsen.

De vil enten indgå aftale med en større leverandør eller indstille den del af forretningen.

Hvor stor en del af online-forretningerne, der så sidder med en ikke godkendt leverandør, kan PBS ikke oplyse.

- Men vender man det om, er der nok ikke mange, der mangler, siger Kåre Ragnarsson.

Relaterede link

Godkendte webhoteller hos PBS




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere