Softwarehus dropper komponenter og vokser

Component Software har vind i sejlene og forklarer fremgangen med, at selskabet fokuserer på salg af løsninger frem for komponenter og følger løsningerne helt til dørs.

Fokus på salg af løsninger frem for komponenter har vist sig at være en givtig recept for forhandleren og konsulenthuset Component Software.

- Samtidig følger vi i højere grad vores løsninger og implementeringen af dem hele vejen, indtil kunden opnår den værdi, som vi har lovet ham, forklarer Claus Kruse, administrerende direktør, Component Software.

En win win-situation

På den måde bliver kunden tilfreds. Han får, hvad leverandøren har lovet - forbedret beslutnings- og ledelsesgrundlag. Samtidig følger Component Software produkterne i længere tid og lægger selvsagt til på fakturaen hele vejen.

- Vi har også øget vores fokus på enterprisesalg og jo større og jo mere kompleks opgaven er, jo højere Return on Investment er der for både kunden og os, siger Claus Kruse.

I løbet af 2005 har Component Software også kapret en stribe nye kunder heriblandt Jyske Bank, TrygVesta, Københavns Fondsbørs (OMX) og Nycomed.

Omsætningen er øget med 68 procent til godt 54 millioner kroner i forhold til 2004. Resultatet af den primære drift er øget næsten 200 procent fra to millioner kroner i 2004 til cirka 5,7 millioner i 2005.

BI og EIM

Tidligere var Component Software bedst kendt som distributør af BI-software fra blandt andet Business Objects. I dag sælger selskabet stadig BI-licenser, men gør sig i stadig højere grad inden for EIM (Enterprise Information Management).

- Du kan sige, at BI er et af de ben EIM står på, forklarer Claus Kruse.

Virksomhedens værste konkurrenter er paradoksalt nok kunderne selv. Altså de af kunderne, der vælger at bygge egen infrastruktur med håndkode inde bagved.

Component Software forventer betydelig vækst også i 2006. Virksomheden fortsætter med at udvide den danske organisation og har allerede sagt goddag til en god håndfuld nye medarbejdere i indeværende år.

Selskabet blev grundlagt i Norge i 1997, har i dag kontorer i Oslo, Stockholm og København. Koncernen beskæftiger flere end 150 medarbejdere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere