CasaLogic ny Red Hat partner

Open source huset CasaLogic har netop opnået Red Hat certificering som Advanced Partner i Danmark.

Med en ny certificering som Red Hat Advanced Partner i bagagen er vejen banet for det danske open source hus CasaLogic ind i de store danske virksomheder. Det er nemlig især her, at den amerikanske Linux-version Red Hat anvendes.

– Langt de fleste Linux-installationer af ERP-systemer som eksempelvis SAP er på Red Hat Linux, så vi har store forventninger i det marked til vores nye certificering, siger salgs- og marketingchef Heine Dupont.

Indianere

CasaLogic har forhandlet Red Hat i et halvt år, men det er først nu, at den nye partnerstatus er kommet i hus.

– Red Hat har meldt ud, at de nu vil forfølge en kanalstrategi, fordi de godt ved, at når der er nye markeder, der skal erobres, så er det nødvendigt at have nogle indianere derude. Og i den forbindelse henvendte de sig til os, siger marketingschefen.

Flere Linux-distributioner

CasaLogic er i forvejen også certificeret Suse Linux forhandler, og ifølge Heine Dupont er det en klar strategisk satsning at have de førende Linux-leverandører i stalden.

– Vi har ikke en enstrenget produktstrategi, men vil repræsentere alle kommercielle Linux-distributioner på markedet, der har en anseelig markedsandel, siger han.

Certificeringer nødvendige

CasaLogic arbejder både selv som totalleverandør af Linux-løsninger, men lige så ofte indgår selskabet som underleverandør for større systemintegratorer, der implementerer virksomhedsløsninger på open source.

– Kunderne vælger en af delene og som regel på forhånd, så hvis vi skal spille en rolle, så skal vi også kunne begge dele. Overordnet ser vi os selv som certificeret på Linux, og dertil kommer så, at vi også er certificeret til det mere specielle, der er knyttet til de forskellige distributioner, siger Heine Dupont.

Med certificeringen får CasaLogic udvidet adgang til Red Hats eksperter og marketingmaskine, ligesom selskabet kan forhandle Red Hats kurser og undervisningsforløb.

Desuden får CasaLogic adgang til Red Hats betaversioner og forskellige værktøjer. For at blive Advanced Partner kræver Red Hat, at man har mindst to Red Hat Certified Engineers (RHCEs).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere