Riskær-parti beskyldes for at spamme

Vrede modtagere føler sig spammet af Klaus Riskær Pedersens Opstillingsliste, der i de seneste dage har udsendt uopfordrede e-mails til mange danskere. Riskær mener ikke, at det er spam.

Er det spam, når finansmanden Klaus Riskær Pedersens parti Opstillingslisten udsender stribevis af uopfordrede e-mails, hvor han opfordrer tilfældige danskere til at støtte partiets opstilling til Folketinget?

Ja, mener en række vrede modtagere af mailen, som Computerworld har talt med.

Nej, mener Klaus Riskær Pedersen, der blankt afviser, at der er tale om spam.

En privat mail

- Det her er en mail, som kommer fra mig. Der er ikke tale om en ikke-identificeret afsender. Jeg har sendt brev til folk elektronisk med en adressat og en afsender, og det er ikke spam, siger Klaus Riskær Pedersen.

I mailen spørger Klaus Riskær Pedersen, om modtageren har "en politiker gemt i maven". Han skriver, at han vil skabe en valgteknisk Opstillingsliste for folk, der vil stå uden for de politiske partier.

"Men projektet kan kun gennemføres, hvis det støttes af ca. 20.000 andre", skriver han.

Spam er reguleret af markedsføringslovens paragraf 6a, og den lov gælder ikke for politiske partier, fortæller Klaus Riskær Pedersen.

- Vi opbevarer heller ikke adresser i databaser, så dataloven er også ude af billedet. I øvrigt er opstillingslisten anmeldt til Datatilsynet, siger Klaus Riskær Pedersen.

Boomerang-effekt

Markedsføringsloven har et forbud mod elektronisk reklame. Men loven omfatter kun erhvervsmæssig virksomhed. Det fortæller Marlene Winther, som er jurist hos forbrugerombudsmanden.

Organisationer, som ikke er omfattet af markedsføringsloven, spørger jævnligt Forbrugerstyrelsen til råds om at sende mails ud til befolkningen, fortæller Marlene Winther.

- Organisationerne får at vide, at forbrugerne føler sig generet af uønskede mails. Mange mener, at det er en dårlig metode at anvende, og derfor risikerer afsenderne, at det kommer tilbage som en negativ boomerang, siger Marlene Winther.

Modtager mails fra klagere

Klaus Riskær Pedersen modtager da også hver dag en håndfuld e-mails fra folk, som er utilfredse med at modtage mailen.

- Folk er blaserte. Det kan jo ikke være rigtigt at folk som sender tilbud ud om Viagra, penisforlængelser og porno skal have lov til at gidselstage nettet fra andre organisationer med små økonomiske midler. Nettet er jo frihed for enkeltpersoner, siger han.

Han opfordrer folk til at se tingene i perspektiv.

- Jeg synes, at folk skal lade være at hidse sig så meget op, når de modtager en otte-liniers høflig mail med en afsender, som de kan fortælle, at de ikke ønsker brevet. Den eneste forskel på denne mail og et brev er, at det koster otte kroner, som vi ikke har, siger han.

Alligevel vil Klaus Riskær ikke afvise, at mange modtagere måske opfatter mailen som forretningsorienteret og dermed spam, fordi hans navn står i mailen.

- Det kan jeg være, at jeg er en dårlig afsender. Der vil givetvis være andre navne, som vil give en mindre negativ respons. Men da Opstillingslisten er mit projekt, har jeg ikke ønsket at lægge afstand til projektet, fordi jeg er stolt af det, siger Klaus Riskær Pedersen.

Samles tilfældigt

Modtageradresserne samles ifølge ham statistisk tilfældigt op på nettet, og budskabet bliver videresendt on the fly.

Med den teknik ønsker partiet at bruge internettet som en billig distributionsform som alternativ til traditionelle breve.

Klaus Riskær Pedersen ønsker ikke at oplyse, hvor mange mails, han har sendt ud til folk, men Opstillingslisten skal bruge 20.000 underskrifter for blive opstillingsberettiget.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere