Græsrodsprojektet Djurslands.net er røget i skilsmisseforhandlinger og i totterne på hinanden.
Det sker, efter græsrodsnettet har suget international opmærksomhed og masser af rosende ord til sig.
Nettet leverer billigt bredbånd til cirka 5.000 husstande på Djursland og blev lanceret med flyvende faner i 2003 som et alternativ til de etablerede udbydere, der ikke kunne se nogen forretning i bredbånd i tyndt befolkede landområder.
Verdens største
Nettet er blevet kaldt verdens største ikke-kommercielle trådløse netværk og tiltrak sig hurtigt international opmærksomhed.
Men en voksende gældsætning, færre tilslutninger end forventet, teknologiske problemer og en kaotisk bodeling mellem de ni lokalnet, der udgør rygraden i Djurslands.net, har siden plaget græsrodsprojektet.
Flere af de lokale net er brudt ud af Djurslands.net, som i opstartsfasen oparbejdede en gæld på 1,3 millioner kroner.
Skilsmisse-forhandlingerne mellem de ni net brød sammen sidste år, og sagen er nu endt i retten, der forventes at fælde dom i sagen i september.
- Man troede, at man kunne gå på vandet, før det var heltfrosset, vurderer Torben Lund, kasserer for Djurslands.net.
Ingen guldgrube
Der var imidlertid ingen, som tænkte på sagsanlæg og millionkrav, da Bjarke Nielsen fra Glesborg på det nordlige Djursland i begyndelsen af 2000 samlede en initiativgruppe blandt de lokale computerentusiaster.
Efter omfattende sonderinger fra denne gruppes side stod det dog klart, at de store bredbåndsselskaber ikke ligefrem opfattede lokalområdet som en guldgrube.
- Vi måtte i februar 2002 indse, at ingen operatør kunne tjene penge på at skaffe bredbånd til Djursland. Det skete efter lange forhandlinger med mere end 30 operatører. På det tidspunkt havde vi mere end 2.000 medlemmer, fortæller Bjarke Nielsen.
På Djursland er det op til en fjerdedel af alle husstande, som ikke har mulighed for at få ADSL, fordi de bor for langt væk fra telefoncentralen.
Derfor gik man selv i gang med at skabe et ikke-kommercielt trådløst netværk, der skulle dække hele Djursland og dets 82.000 indbyggere fordelt på cirka 32.000 husstande.
Ulønnet kæmpearbejde
Det stort anlagte trådløse lokalnet blev lanceret i 2003 med ambitionen om ikke blot at levere bredbånd til 100 kroner om måneden, men også skabe en fælles portal for folk på Djursland og samtidig stimulere de lokale IT-miljøer på græsrodsniveau.
Men det skulle snart vise sig en hel del vanskeligere end forudset at omsætte visionerne i praksis.
Finansieringen var et problem fra starten, og Bjarke Nielsen måtte blandt andet optage private lån for at få projektet søsat.
Djurslands.net har også måttet trække på et meget stort ulønnet arbejde fra en kreds af græsrødder.
Bjarke Nielsen vurderer selv, at han gennem fire år arbejdede gennemsnitligt 15 timer i døgnet, 7 dage om ugen i 50 uger om året på projektet – noget der kun var muligt, fordi han var førtidspensionist.
Der var altså betydelig lokal entusiasme omkring projektet, men styringen stod ikke mål med visionernes vingefang.
Teknisk koks og splittelse
Et af problemerne var, at det i begyndelsen gik langsommere end forventet med at få de lokale husstande tilsluttet.
Samtidig kom netværket også ud i alvorlig teknologisk modvind.
I udgangspunktet baserede netværket sig på Wi-Fi standarden 802.11b og dens videreudvikling 802.11g.
Disse standarder havde dog ikke den rækkevidde, som man håbede på, og det gav yderligere udgifter til at supplere med ADSL-forbindelser og siden at migrere netværket over på 802.11a standarden.
Det blev ikke bedre af, at Djurslands.net på samme tidspunkt blev ramt af en alvorlig splittelse blandt de ni lokale net, der oprindeligt stod bag projektet.
Tre af lokalnettene i de områder, der er tættest befolket og ligger nærmest Århus, fik nemlig mulighed for at få fiberadgang til en favorabel pris, og meldte sig derfor ud af det fælles projekt.
Langt billigere
- De kunne få det langt billigere. Det var den objektive grund til splittelsen, vurderer Bjarke Nielsen.
Efterfølgende blev Djurslands.net omdannet til en paraplyorganisation bestående af de selvstændige egnsnet.
Men tilbage stod spørgsmålet om, hvem der skulle betale milliongælden i Djurslands.net, og her var det pludselig så som så med solidariteten lokalnettene imellem.
Det er føget frem og tilbage med beskyldninger, og efter adskillige mislykkede forsøg på at forlige de stridende parter, er sagen endt i retten, hvor der forventes en afgørelse i løbet af de næste par måneder.
Internationale ambitioner
Ikke alt er dog gråd og tænders gnidsel på Djursland.
De aktive bag nettet påpeger, at hovedformålet med projektet er blevet opfyldt, selv om der har været koks i kulissen.
Folk på Djursland kan nemlig få bredbånd med en hastighed på mellem to og fire megabit i sekundet for 100 kroner om måneden – også i landområderne.
Djurslands.net fik et overskud på cirka 648.000 kroner sidste år, og der er lys for enden, selv om egenkapitalen stadig var minus 900.000 kroner ved årets udgang.
- Engang i foråret 2007 kan vi forhåbentlig betale det sidste afdrag til vores kreditorer, siger kassereren Torben Lund.
Samtidig forventer nogle af aktivisterne bag nettet, at man med blandt andet EU-midler i bagagen kan sprede det glade trådløse budskab både til landene omkring Østersøen og til mere eksotiske destinationer i Asien og Afrika.
Forbillede
- Vi vil gerne være en rollemodel for andre landdistrikter, så de ikke skal gennem de samme problemer som vi har kæmpet med, siger Bjarke Nielsen.
Ifølge Bjarke Nielsen har man tilsagn om to millioner kroner i EU-støtte og forventer at få yderligere midler fra Århus Amt, blandt andet til kurser målrettet til andre landdistrikter i ind- og udland.
Det sker delvist i regi af Djursland International Institute of Rural Wireless Broadband, et nyoprettet institut, som tidligere på måneden arrangerede en international sommerlejr om de trådløse netværk.
Men hvad er så den vigtigste lære andre netværk kan uddrage af de noget kaotiske forhold på Djursland?
Torben Lund peger på noget så gammeldags og kedeligt som grundlæggende orden i finanserne.
- Man skal sikre sig, at der er en ledelsesmæssig ansvarlighed. Det er helt afgørende, at der er styr på økonomien.
