Scanjour massehyrer til fremtiden

En række store ordrer får Scan-Jour til at indlede selskabets hidtil største hvervekampagne. Kommende medarbejdere skal nu ikke forvente fede lønninger og lange ferier.

CSC og danske Scan-Jour, der er specialist i elektronisk dokumenthåndtering, har fået vind i sejlene med salg af deres fælles dokumenthåndteringsløsning (ESDH) til den offentlige sektor under den såkaldte FESD-kontrakt.

Senest har selskaberne sikret sig store ordrer til henholdsvis Skat, Forsvaret og Politiet.

Nu forudser Scan-Jour, at der bliver behov for yderlige massive ansættelser for at klare den forventede kommende vækst.

– Vi har lavet en stor investering på dette område, og det er det, vi ser effekten af nu. Vi har de konsulenter på plads, som vi skal bruge på de ordrer, vi netop har vundet, men vi kan se, at vi skal ansætte yderligere folk, hvis vi skal kunne bevare væksten, siger markedsdirektør Jakob Brix.

Han anslår, at Scan-Jour har brug for at øge medarbejder-styrken med 15 procent, hvilket betyder 20 nye kolleger til de 135 medarbejdere der i dag arbejder i selskabet.

Supergodt arbejdsklima

Jakob Brix erkender, at det kan blive vanskelligt at få fat på alle de nye konsulenter og dokumenthåndterings-eksperter.

Han afviser dog, at det bliver løfter om tårnhøje lønninger eller lange ferier, der skal få folk til at komme ombord.

– Vi er ikke tilhængere af at skulle lokke medarbejdere til med høje lønninger. Vi mærker dog et lille pres på lønnen, men for denne type medarbejdere er det vigtigste, at de har interessante arbejdsopgaver, og så har vi et supergodt medarbejderklima, hvilket understreges af, at mange medarbejdere vender tilbage til Scan-Jour, når de har været ude et par år, siger han.

Efter hans opfattelse bunder det gode arbejdsklima blandt andet i grundlæggeren, Finn Madsens, vision med Scan-Jour som et selskab, der skulle kunne hjælpe nogle mennesker, så deres arbejde blev lettere, snarere end at være et selskab gearet til at skulle levere kanonhøje overskud.

– Vi skal selvfølgelig også være effektive og levere overskud, men vi har alligevel traditionelt set været kendt for at være gode til at passe på vores medarbejdere og tage hensyn til dem og respektere dem, og det er værdier, som vi vil fortsætte at arbejde efter, lyder det fra Jacob Brix.

Fortsat offentlig satsning

En række af de løsninger som Scan-Jour har fået solgt, er sket under den såkaldte FESD-kontrakt, der står for Fælles Elektronisk Sags- og Dokumenthåndteringssystem, hvor tre konsortier har vundet en udbudsforretning om salg af ESDH-systemer til den offentlige sektor.

Ud over CSC og Scan-Jour er det Accenture i samarbejde med Traen samt Software Innovation.

Fire kommuner har allerede indgået aftale med CSC og Scan-Jour, og selv om Accenture og Traen på nuværende tidspunkt har indgået langt de fleste aftaler med de danske kommuner, så er det blandt andet på det kommunale marked, som Scan-Jour forventer at kunne hente nye kunder.

– Der sker en masse på dette område, og selv om kundemassen er begrænset til 100, så er der efter vores opfattelse masser af muligheder for vækst for de kommende år. Som vi ser det, så er der stadig 40 kommuner, der får brug for et ESDH-system og af dem skal vi ud og have de 20, siger Jakob Brix.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere