Microsoft-opdatering gør cd-rommer ubrugelige

Tusinder af cd-rommer med alt fra encyklopædier til søkort over danske farvende har siden august ikke kunnet bruges uden at afinstallere et såkaldt hotfix fra Microsoft. Problemet rammer både danske udgivere, internationale gigantforlag og universiteter.

Millioner af kopibeskyttede cd-rommer verden over med ordbøger, opslagsværker og kortmateriale har siden begyndelsen af august været ubrugelige, efter en automatisk sikkerhedsopdatering fra Microsoft.

Problemet skyldes sikkerheds-opdateringen KB917422, som i august blev udsendt automatisk til en række Windows-styresystemer.

Kun hvis ejerne manuelt fjerner sikkerheds-opdateringen og slår den automatiske opdateringer fra, kan cd-rommerne igen fungere korrekt.

Og det har sat en del support-afdelinger på overarbejde hen over sommeren.

Røver en del tid

En af de ramte danske udgivere, som oplever problemet, er Dansk Sejlunion, som har udgivet cd-rommen "Det Levende Søkort".

- Det røver noget tid. Det giver en række problemer på supporten fordi folk ikke kan forstå, at noget som virkede, ikke virker mere, siger Steen Wintlev, souschef i Dansk Sejlunion.

Foreningen har solgt i alt 4.300 eksemplarer af søkortet som siden begyndelsen af august har nægtet at fungere.

- Man håber jo at få løst den slags lynhurtigt. Men jeg synes ikke, at Microsoft har været voldsomt hurtig, selv om vi i længere tid har fået oplyst at en ny opdatering er på plads, siger han.

Også Gyldendal er ramt

også forlaget Gyldendal er ramt af samme problem.

Det fortæller Cliff Hansen, som er redaktør for Gyldendal Leksikon.

På firmaets hjemmeside oplyser firmaet, at opslagsværket Den Store danske Encyklopædi som er solgt i 35.000 eksemplarer, pludselig ikke vil starte.

Løsningen er ifølge Gyldendal at installere sikkerheds-opdateringen KB924867 som imidlertid endnu kun kan downloades fra Microsofts hjemmeside ved at kontakte Microsofts telefoniske support først.

Herefter vil man i en e-mail få tilsendt et password-beskyttet link fra Microsoft.

- Vi har haft mange daglige henvendelser. Det som har været mest generende er, at det for alle brugere forekommer at være vores produkt som fejler, og ikke Microsofts, siger Cliff Hansen.

Et internationalt problem

Problemet rammer ikke kun danske cd-rommer, men giver problemer for millioner af købere hos en række gigantforlag verden rundt.

- Det store held er, at så mange produkter er påvirket. Derfor er holdningen ude i verden, at det er en farlig ting der sker med de her automatiske opdateringer, siger Hans Pedersen, direktør for Linkdata Security, som blandt andet sælger sikkerhedsløsninger til Microsoft.

Ifølge Hans Pedersen er alle i branchen indstillet på at have en høj grad af sikkerhed mod virus. Men når de automatiske opdateringer laver så store ændringer, at der nærmest er tale om et nyt operativsystem, giver det store problemer for firmaer og fabrikker.

Ifølge ham vil et frit tilgængeligt link dog blive offentliggjort i løbet af denne uge.

Senere bliver opdateringen også udgivet sammen med nye servicepacks og muligvis via Microsofts automatiske opdateringer.

Ifølge Kim Mikkelsen, som er chefsikkerhedsrådgiver hos Microsoft Danmark, skyldes den lange reaktionstid at problemerne først skal indrapporteres af programleverandørerne.

- Vi arbejder så hurtigt vi overhovedet kan. Løsningen er her nu, og så arbejder vi selvfølgelig på at kunne sende opdateringen ud automatisk, siger Kim Mikkelsen.

Relevante links

http://www.sejlsport.dk/sw22197.asp

http://www.support.gyldendal.dk/

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Danske CIO’ers evner i strategi og eksekvering er afgørende for succes med generativ AI

    Ny rapport varsler risiko for, at vi i Norden sakker bagud på teknologier med de mest markante potentialer. CIO’erne bliver afgørende for succes.

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Midtjylland

    KMD A/S

    Konsulent til KMD Health & Social

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S