HP-formand forlader omgående bestyrelsen


Publiceret d. 23. september 2006 kl. 00.35


Annonce:
 
ANNONCE:
 
It-giganten Hewlett-Packard sagde fredag farvel til den kvindelige formand for koncernens bestyrelse Patricia Dunn som den foreløbige kulmination på den skandale, der har udviklet sig i kølvandet på selskabets efterforskning af lækkede informationer til pressen.

På et pressemøde fredag oplyste direktør Mark Hurd, at han havde modtaget Patricia Dunns opsigelse med virkning samme dag.

Patricia Dunn var allerede på vej ud som følge af skandalen, men skulle have forblevet formand indtil januar, hvor Mark Hurd ville overtage posten.

Mark Hurd overtager nu posten med omgående virkning.

Skandalen har udviklet sig, efter det for nylig kom frem, at HP havde hyret et eksternt firma til at finde frem til en person i HP's top, der lækkede informationer til pressen fra selskabets bestyrelsesmøder.

Det er siden kommet frem, at efterforskningen blandt andet benyttede sig af detektiver, der foregav at være medlemmer af bestyrelsen og en række it-journalister over for teleselskaber for at få udleveret oversigter over telefonopkald.

Samtidig har efterforskerne angiveligt forsøgt at plante et spionprogram på en journalist fra it-nyhedstjenesten CNET's pc via e-mail.

Selvom skandalen i første omgang har ramt nu tidligere bestyrelsesformand Patricia Dunn hårdest, ser det også ud til, at Mark Hurd kan have vidst mere om de ufine metoder, der blev anvendt i efterforskningen.

Han vidste således, at der blev sendt en e-mail til den pågældende journalist, men benægter at have haft kendskab til brug af spionsoftware.

- Jeg blev spurgt om at godkende dele af ordlyden i e-mailen. Jeg erindrer ikke at have set eller have godkendt brugen af spionteknologi, siger Mark Hurd.

Patricia Dunns fremskyndede exit fra formandsstolen er således ingen garanti for, at der nu bliver lagt låg på affæren.

Ifølge Mark Hurd er der dog tale om en sag, der er så kompliceret, at det ikke er sikkert, at der kan blive placeret et endeligt ansvar.

- Det er en kompliceret sag, og jo mere vi graver i den, jo mere kompliceret bliver den. Jeg kan ikke på stående fod garantere, at vi har fået alle detaljer frem, siger Mark Hurd.

Han benyttede fredagens pressekonference til at rette en undskyldning til de journalister, der blev udsat for den ufine efterforskning på HP's foranledning.

Han kaldte samtidig de benyttede efterforskningsteknikker for upassende i forhold til selskabets forretning.



Alle artikler om:
Branchen, Ledelse


Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

En bestyrelse for en it-virksomhed, der krakkede for 12 år siden, hives nu i retten i en sag om erstatning på 100 millioner kroner.
24. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

Efter længere tids kritik af Apple kan man nu ikke længere købe en iPad med 4G i Danmark.
24. maj 2012 kl. 08.34 | læs »

I flere lande er folk blevet tilmeldt overtakserede sms'er på grund af en falsk app. Det viser sig, at firmaerne bag svindelnummeret har flere fællestræk.
23. maj 2012 kl. 15.01 | læs »

Freden har ikke sænket sig over det milliard-store kommunale marked for it-ydelser, hvor KMD og kommunerne fortsat skændes.
24. maj 2012 kl. 09.00 | læs »





 
White papers
Som medlem af råd, nævn, udvalg eller virksomhedsbestyrelser modtager man ofte store mængder...

Det er vitalt at have godt styr på sine processer omkring kontraktindgåelse og ikke mindst på...

Business process management hjælper din virksomhed til bedre at forstå markedsrisici, til at...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.