Novell: Vi bidrager reelt til open source


Publiceret d. 8. november 2006 kl. 13.44 | Antal kommentarer (7)


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Læs mere

Det er ikke nemt.

Her troede Novell, at virksomheden gjorde noget godt for en bevægelse, der begyndte på et idealistisk grundlag.

I stedet for at blive rost, bliver Novell udsat for kritik om, at virksomheden går Microsofts ærinde med at undergrave Linux.

Sådan ser det i hvert fald ud fra Novells side i den igangværende debat om aftalen mellem Microsoft og Novell om Suse Linux.

Som tidligere omtalt er store dele af open source-bevægelsen skeptiske over for aftalen.

Det skyldes især en patentaftale, som er del af den samlede Microsoft-Novell aftale.

I går offentliggjorde selskabet så en række svar foranlediget af de kritiske spørgsmål fra open source-bevægelsen.

Her afviser Novell blandt andet, at aftalen er udtryk for, at Linux overtræder Microsofts patenter.

Ser bedre ud herhjemme
På den hjemlige open source-front ser det lidt bedre ud for Novell.

Det mener Ken Tomassen, der foruden at være administrerende direktør for Novell også er formand for IT-Branchens Open Source udvalg.

- Der er overvejende positive reaktioner fra den danske open source-verden på vores aftale, men generelt er man afventende, siger Ken Tomassen.

David Noack, kommunikationschef hos Novell, peger på, at folk er meget afventende.

- De er nervøse for, hvad det indebærer. De vil være helt sikre på, at Novell ikke er blevet snydt, siger han.

Ok med skepsis
David Noack mener, at det er naturligt at open source-folk forholder sig skeptiske.

- For community'et er det ok, at de er skeptiske. De vil udbrede open source og bringe det videre. Det er også vores mission, siger han.

Han henstiller til, at Novell bliver vurderet på "tidligere handlinger" som eksempelvis udvikling af Mono og bidrag til OpenOffice.

- Vi bidrager reelt til open source. Folk bør se på, hvad vi har gjort for open source, siger David Noack.

Begge afviser, at Microsoft og Novell aftalen skal ses som et modtræk til Oracles nylige support af Red Hat Linux.

- Den slags aftaler er ikke noget, man lige går hen og indgår. Vores aftale med Microsoft har været seks måneder undervejs. Vi skulle nærmest have kørt parløb med Oracle, for at kunne nå frem til aftalerne på nogenlunde samme tidspunkt, siger Ken Tomassen.



Alle artikler om:
Partnerstrategi, Patenter, Open source


Kommentarer - Debatoversigt


Vi får se...
7 indlæg

Vi får se hvordan det hele udpensler sig. Umiddelbart har jeg svært ved at danne mig et indtryk af den handel, som for mig har mange bizarre elementer, som umiddelbart giver mig en dårlig smag i munden.

Jeg har intet imod Novell, og synes de fortjener masser af kredit, dels for deres fremragende Netware systemer i sin tid, og dels for deres Open Source bidrag.

MEN, det er en "gammel kommerciel virksomhed", med en spritny topchef, og jeg er ikke endnu overbevist om at de ved hvad de her har at gøre med. Jeg frygter (som andre) at de kom til at "gå til frokost med djævelen", men jeg prøver samtidigt at være optimistisk og tager en vent-og-se attitude til den historie... men jeg synes stadig den lugter altså...

#1,

Selvfølgelig skal man huske at give Novell kredit hvis man synes de fortjener det. Man skal huske 'hvor de kommer fra og hvad de har gjort'.

Det samme skal man gøre med Microsoft.


Og det er så hér at jeg kun kan være enig med dig i at Novell sandsynligvis er gået til frokost med djævelen (pun intended!)

Qua MS' historik og den nærmest endeløse række af hostile takeovers, retssager og alt muligt andet, samt mastodontens nylige (??) erkendelse af open source som en reel trussel mod firmaets markedsdominans på længere sigt - ja så forekommer det mig kun logisk at man fra MS's side ønsker lidt 'kontrol over udviklingen'.

How to do? Tjaa, hvis man kigger lidt på Wikipedia, finder man en term, som det amerikanske retsvæsen har brugt til at beskrive MS' modus operandi. Jeg synes den passer meget godt :)

http://en.wikipedia.org/ (...)

Måske Novells spritnye topchef skulle ha' læst dén artikel?


#1, "Umiddelbart har jeg svært ved at danne mig et indtryk af den handel, som for mig har mange bizarre elementer, som umiddelbart giver mig en dårlig smag i munden."

Noget af det jeg finder bizart er, at Microsofts "Get the facts" kampagne, hvor de nedgør Linux løsninger, stadig tøffer lystigt videre:
http://www.microsoft.com/ (...)

Så længe "Get the facts kører videre" kan MS ikke påstå at deres Linux engagement er helhjertet og forankret i virksomhedskulturen. Og så må MS finde sig i at blive mødt med skepsis, mistro, og beskyldninger om skjulte dagsordener.

-----------HINT HINT HINT-------------
Microsoft!
Drop så den jammerlige "Get the facts" kampagne!
Den udstiller jer som utroværdige partnere!
-----------HINT HINT HINT-------------


#2, "Og det er så hér at jeg kun kan være enig med dig i at Novell sandsynligvis er gået til frokost med djævelen (pun intended!)"

Så vidt jeg ved kan man kun sælge sin egen sjæl til djævelen - ikke andres.

Og da Linux ikke er ejet af Novell, kan Novell-Microsoft alliancen ikke skade Linux mere end hvad Microsoft selv ville kunne have gjort uden Novell.


#1, "Vi får se hvordan det hele udpensler sig."

Der er nu kommet endnu en dommedagsprofeti:
http://www.linuxjournal.com/ (...)

Betragtningerne omkring afsnit 7 i GPL'en er interessante.
Nicholas Petreley siger at enten overtræder Novell afsnit 7 i GPL'en, eller også betaler de Microsoft FUD-penge.

Fronterne er tegnet op...


#4,

Hvis aftalen kan bruges af MS til at argumentere for at
alle Linux distroer ikke kun dem Novell står bagved
krænker MS patenter, så kan jeg se noget skade !


#6, Så er det på tide at slette sin Suse.
Jeg har ellers været glad for den.
Fred være med Suse.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

På et møde imorgen skal de danske HP-ansatte orienteres om virksomhedens nye planer. Men fremtiden for Danmark er fortsat uklar.
24. maj 2012 kl. 11.06 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Facebooks rodede børsnotering ser ud til at være ganske nyttig for Apple. Se her, hvordan det kan hænge sammen.
24. maj 2012 kl. 11.40 | læs »

Når det offentlige spænder livremmen ind, koster det it-konsulentleverandører jobbet. Se her, hvordan en offentlig myndighed vil skære kraftigt ned på sit forbrug af eksterne it-konsulenter.
24. maj 2012 kl. 10.26 | læs »





 
White papers
Hvad er der at tage højde for, når man vil outsource softwareudvikling? Civilingeniør Sten...

Den teknologiske udvikling står aldrig stille. Det betyder ofte, at virksomheder løbende vælger...

This white paper describes SIP from both business and technical perspectives. Read about SIP...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.