Katastrofe-snakken kan blive en fuser

Danmarkshistoriens største it-projekt skal stå sin prøve efter nytår. Så vil det vise sig om KMD's optimistiske spådomme holder. Indtil videre ser det fornuftigt ud, men projektet slås med den meget bastante deadline.

ComputerViews: Vil det offentlige it-danmark vågne op efter nytårsaften med store tømmermænd eller bare med lidt træthed i kroppen efter nogle hårde arbejdsdage op til nytår?

Der bliver rykket rundt på kommune-grænserne, og opgaven med at flytte de utrolige mængder data (KMD alene taler om 50 terabytes) tager leverandørerne ud til grænserne af deres formåen.

På den ene side er det en nærmest uhørt kompleks opgave, som kommuner og især KMD er i fuld gang med at føre ud i livet.

På den anden side har de været i gang længe.

Det virker da meget overbevisende

Det virker da også meget overbevisende, når den store spiller KMD melder om, at alt går efter planen.

Mindre overbevisende er det, at mange kommuner for nylig var bagud med de opgaver, som er nøje planlagt op til skæringsdagen 1. december, hvor generalprøven går i gang.

Alligevel regner KMD med at alt vil være på plads til den endelige test.

Der bliver dog ikke givet nogen garantier.

Måske er det ganske naturligt, når man taler om et projekt, som omfatter nærmest al kommunal it.

Ude i it-afdelingerne på rådhusene lyder en forsigtig vurdering da også, at et acceptabelt succeskriterium er at omkring 90-95 procent af omlægningen går godt.

Vil det gå glat?

Og hvis KMD, CPR og de mange andre involverede har gjort deres arbejde godt nok, så vil de fejl, som opstår, ikke ramme vitale systemer.

Det store spørgsmål er stadig, om it-reformen vil kunne glide glat igennem på 10 dage.

Fra 22. december til 1. januar er der ikke tid til store nedbrud eller fejl.

Og det er måske i virkeligheden den største risiko i et projekt, som berettiget kan kaldes Danmarkshistorie: En meget firkantet deadline for projektet betyder, at alt skal gøres på én gang.

Et fantastisk fyrværkeri af data i et utal af fusioner, som med politisk overmod og embedsmandshjerne er blevet planlagt, så vi endnu engang forbinder nytårsaften med en stor it-opgave.

Så må vi bare håbe på endnu en fuser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere