Den gode ide kræver mere end blot penge

Klumme: Innovation i vidensamfundet kræver flere gode fødselshjælpere med penge på lommen til den gode ide.

Hvem er i stand til at vurdere en ide i dens meget tidlige fase?

Erfaringer viser at hverken markedet eller venturekapitalen, har den tilstrækkelige risikovillighed til at tage chancer meget tidligt i processen.

Forståeligt nok, for det er heller ikke alle ideer, der er lige gode.

Men hvem skal så vurdere, om ideerne i den meget tidlige fase har et potentiale eller ej?

Og hvem skal hjælpe de ideer, der har potentiale til at konkretiseres og få skabt de rette strategiske alliancer?

Klar dig selv eller dø

Desværre er det en meget udbredt opfattelse, at innovation er noget, som må klare sig selv, ellers må det dø.

Men mediemarkedet er blevet mere komplekst bare i løbet af de seneste fem år, og det betyder, at hvis man vil lave indhold til nye medier, skal flere led i værdikæden involveres.

Derfor er der behov for at gennemføre kvalificeringsforløb, der kan vurderer en god ide til noget nyt indhold, der bryder med etablerede pengestrømme, partnerrelationer eller adfærd.

Og der er behov for frie midler til at skabe en “proof of concept”-demo, så investorerne kan reducere usikkerheden ved investeringen mest muligt.

Hos Crossroads Copenhagen er vores erfaring, at det kvalificeringsforløb, ideen skal igennem, skal afklare, hvor mange af forudsætningerne for en succes er på plads.

Har brugerne et behov, som indholdet opfylder?

Har de det rigtige udstyr, som indholdet bliver tilgængeligt på? Virker teknologien?

Kan den yde det lovede? Kan brugerne gennemskue, hvad de skal betale for indholdet? Findes der lignende ideer på markedet?

Forudsætningerne skal være til stede

Mange tror, at det netop er disse spørgsmål, en investor stiller til en ide.

Problemet er, at investoren kun vil investere i ideen, hvis forudsætningerne er til stede.

Og hvad så med innovatøren? Vil han eller hun kunne svare på disse spørgsmål? Ikke nødvendigvis.

Kendetegnet for mange iværksættere og innovatører er nemlig, at de ikke ser deres opfindelse i et større eller bredere perspektiv.

Når man taler om for eksempel teknologiske innovationer, er det også de færreste, der har markedsmæssig indsigt til at kunne vurdere opfindelsens potentiale – det kræver helt andre færdigheder.

Som det er i dag, kan personen med ideen få billige kontorlokaler i et projekthotel, få penge i banken, hvis der foreligger en forretningsplan, og optræde for et springboard, når ideen er blevet til et produkt.

Det lyder jo meget godt, men det er ikke det, vedkommende har brug for.

Idehaveren har brug for nogen, som kan få øje på ideen på dens egne vilkår, yde kvalificeret sparring på det meget tidlige tidspunkt i ideens liv, åbne døre til mulige de strategiske partnerskaber, som er nødvendige for, at nyt indhold kan komme op at flyve i tiltrækkelig store mængder til at finansiere udviklingen af det, og give idehaveren for eksempel 100.000 kroner til at lave en demo.

Venturekapital bruges til at gennemføre så sikre investeringer som muligt, og undersøgelser viser, at investorer har tendens til at flokkes om de samme ideer, og at der investeres med henblik på hurtigt afkast og exit.

Den gode ide har brug for kvalificeret sparring, risikovillighed og langsigtet engagement.

Brug for flere aktører

I samfundet er der brug for flere aktører, der hjælper den gode ide med at blive kvalificeret tilstrækkeligt til, at den kan nå markedet og få adgang til den nødvendige kapital.

Det er tvingende nødvendigt, hvis den store mængde små og mellemstore danske virksomheder skal gøre det godt i videnøkonomien.

Den øgede kompleksitet medfører en markant ændring af vilkårene for innovation i vidensamfundet i forhold til innovation i industrisamfundet.

Det betyder også, at det offentlige skal ændre sine prioriteter og belave sig på at støtte den nødvendige kvalificering og nedbringe mængden af usikkerheder.

At støtte usikre aktiviteter bliver aldrig noget, markedet tager sig af.

Pouline Middleton er direktør for Crossroads Copenhagen, et netværk for kultur, medier og kommunikationsteknologi.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds klummer, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere