IDC: Danmark mangler 6.200 it-medarbejdere

Danmark er et af de lande i Europa, hvor manglen på it-medarbejdere er størst. Det vurderer analyseinstituttet IDC, der kun forventer, at situationen bliver værre i 2007.

Det kan næppe overraske nogen, at Danmark akut har brug for arbejdskraft i it-branchen.

Men mens nogle anslår, at der mangler i omegnen af 1.500 medarbejdere, er analyseinstituttet IDC klar til at gå endnu højere.

Det kunne administrerende direktør Per Andersen fortælle, da han ved IDC Directions-konferencen i København tirsdag fremlagde resultatet af en IDC-undersøgelse fra december.

I den rapport anslår IDC, at der mangler omkring 6.200 it-medarbejdere herhjemme.

Det sætter sine spor i landets virksomheder, fortalte Per Andersen.

- Jeg har hørt historier om virksomhedsledere, der kiggede i postkassen hver morgen og håbede, at der ikke var en stor ordre, for så fik de leverance-problemer, sagde han.

Medarbejdermangel koster én milliard

Ifølge IDC's beregninger går danske virksomheder glip af cirka én milliard kroner i omsætning om året på grund af problemer med at ansætte alle de medarbejdere, de har brug for.

IDC vurderer, at 2.200 af medarbejderne mangler hos it-branchevirksomhederne, og de resterende 4.000 leder landets store virksomheder efter til at bemande deres it-afdelinger.

Rapporten bygger på interviews med 50 branchevirksomheder og cirka 260 store virksomheder, omkring deres syn på arbejdskraftsituationen.

Skader konkurrenceevnen

- Det er interessant, når branchen har nogle udfordringer, men det har nogle langtrækkende konsekvenser, når vi snakker om, at de danske virksomheder ikke kan få lavet de ting, som de gerne vil, sagde IDC's direktør.

Han kunne fortælle, at IDC ser en klar tendens til at landets store virksomheder udskyder de projekter, der ellers skulle støtte virksomhederne i deres i ekspansion, som de planlægger i disse tider, hvor økonomien er god.

- De projekter kan de ikke få realiseret i samme udstrækning og inden for samme tidshorisont. Det forringer Danmarks konkurrenceevne i sidste ende, sagde han.

Sammen med Norge er Danmark det land i Norden, der er hårdest ramt af rekrutteringsproblemer, og på europæisk plan forventer IDC også, at Danmark vil toppe listen.

Det bliver værre i 2007

På trods af projekter som it-natten, der løb af stablen tidligere i januar, ser Per Anderen ikke nogen umiddelbar løsning på it-branchens problemer.

- Vi tror ikke tror på, at situationen vil ændre sig markant til det bedre i løbet af 2007. Hvis der sker nogle ændringer, så tror vi egentlig, at det bliver til den dårlige side, så vi mangler endnu mere arbejdskraft, når vi når slutningen af 2007, sagde han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere