Kolossal interesse for åbne standarder

IT- og Telestyrelsen melder om en forrygende interesse for åbne standarder fra både den offentlige og private sektor. Styrelsen har modtaget over 50 høringssvar. Også blogs præger processen.

Fristen for høringssvar på regeringens udspil om åbne standarder udløb i fredags. Og interessen har ifølge IT- og Telestyrelsen været enorm.

"Vi har modtaget over 50 høringssvar fra erhvervslivet og den offentlige sektor, og også private har henvendt sig med deres forslag," fortæller specialkonsulent Rachid El Mousti.

Han fungerer som projektleder for implementeringen af Folketingets beslutning om anvendelse af åbne standarder, herunder høringsprocessen.

Rachid El Mousti forklarer, at styrelsen nu vil gennemgå de mange tilbagemeldinger. Og den forventer at have udarbejdet et høringsnotat til Videnskabsminister Helge Sander (V) i løbet af april.

"Der er naturligvis en masse både små og store detaljer, der skal tages stilling til. Men det er meget tilfredsstillende, at der har været så stor feedback på vores høring, hvilket giver os et rigtig godt udgangspunkt for at opnå kvalificerede forslag til ministerens høringsnotat om de åbne standarder," siger Rachid El Mousti.

Blogs blevet brugt i processen

På baggrund af høringsnotatet vil Helge Sander indkalde de it-politiske ordførere til et møde i løbet af foråret, hvorefter den endelig plan for implementeringen af åbne standarder i Danmark bliver udarbejdet.

Rachid El Mousti fortæller, at IT- og Telestyrelsen også har fulgt debatter om åbne standarder på diverse blogs undervejs i høringen.

"Jeg har læst en del blogs om åbne standarder med stor interesse, fordi der er rigtig mange kvalificerede indlæg," siger han.

Han påpeger dog, at kritikken måske ikke altid rammer lige i plet, men han vurderer, at debatniveauet generelt er højt, og der er mange perspektiver på hele diskussionen om indførelsen af de åbne standarder.

EU kan blive stopklods

Når den politiske proces er overstået i Danmark vil køreplanen for implementeringen af åbne standarder blive sendt til offentlig høring i EU. Unionen kan dermed teoretisk bremse processen.

"Men det er utroligt usandsynligt, at det sker. Derimod vil vi igennem EU få endnu flere interessante perspektiver og guldkorn, således at vi har en gennemprøvet model, når de åbne standarder bliver en del af den offentlige it-virkelighed til januar 2008," forklarer Rachid El Mousti.

Event: Årets CIO 2026

Andre events | Kongens Lyngby

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

4. juni 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Teknisk IT-projektleder til PET

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Full Stack Developer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job
Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse