Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær

Nørderne kan sagtens drive forretning

Tema: De er godt uddannede inden for deres felt. Nogle gange underviser de stadig på universiteter. De kan sagtens skabe virksomheder og blive direktører, men de er et mindretal. Computerworlds tema om job og karriere sætter spot på de mere tekniske nørder, der skaber virksomheder eller bliver direktører.

I 1986 delte tre matematikere fra Aarhus Universitet en flaske rødvin og snakkede om at grundlægge en virksomhed. Det blev begyndelsen på den internationale krypteringsvirksomhed Cryptomathic.

"For sådan nogle rene matematikere som os var det spændende at se en helt ny anvendelse af matematik," husker medstifter Ivan Damgaard.

Det sker, at universiteternes nørd-miljøer bliver fødekæde for vaskeægte it-successer.

Mest markant i de senere år er Google, der er skabt af Larry Page og Sergei Brin, der begge er akademikerbørn og havde sin gang på universitetet Stanford, inden de startede søgemaskinegiganten.

Også stifterne af Navision, der senere fusionerede med Damgaard og blev opkøbt af Microsoft, gik flere år på ingeniørstudiet – med speciale i datalogi – før de grundlagde deres virksomhed.

Fra samme verden har Klaus Holse Andersen, der har det globale ansvar for salg af Microsofts forretningsapplikationer, også en kandidatgrad i datalogi.

Mange iværksættere på datalogi-studiet

Men et hurtigt kig ud over direktører og bestyrelsesmedlemmer viser også, at folk med teknisk viden bestemt ikke er dominerende.

Ivan Damgaard bruger i dag det meste af sin tid som professor på Datalogisk Institut på Aarhus Universitet.

Han gør opmærksom på, at datalogistudierne faktisk producerer et højt antal iværksættere i forhold til mange andre institutter på universiteterne, men der er stadig mange, der simpelthen ikke har lysten til chefjobs.

"Cryptomathic havde ikke eksisteret i dag, hvis vi bare havde været nørder og ikke villet opføre os som andet end det," siger Ivan Damgaard.

Han mener, at det samme gælder for andre med smal teknisk viden.

"Nogle har bare mere lyst til forskning."

Fra motor til bil

I begyndelsen behøvede virksomhedsejerne dog ikke at udvikle forretningsevner.

Der var mangel på folk, der vidste noget om sikkerhed og kryptering, og fritidsvirksomheden fik derfor automatisk nye ordrer efterhånden.

Men så ændrede tiderne sig.

"Du blev nødt til at sælge en hel bil og ikke kun motoren. Det var det ingen penge i. Så vi måtte blive flere mennesker," siger Ivan Damgaard.

Managementfolk nej tak

Derfra var Cryptomathic ikke mere et fritidsprojekt, men en virksomhed med ansatte.

Ifølge Ivan Damgaard overlevede virksomheden kun, fordi folk i virksomhedens inderkreds syntes, det var sjovt at drive virksomhed og efterhånden udviklede nogle forretningsevner.

Ifølge Ivan Damgaard gælder det især medstifteren Peter Landrock, der i dag er virksomhedens bestyrelsesformand,

Interessant nok har virksomheden dog stadig en administrerende direktør, Torben Pryds Pedersen, der kommer fra den tekniske forskningsverden.

Cryptomathic har nemlig ikke haft gode erfaringer med at hente folk ind fra management-verdenen.

"Vi kan have været uheldige. Men det er en speciel ting at styre nichevirksomhed som vores. Hvis man ringer til nogen og siger: "Jeg er fra Cryptomathic", så skal man kunne forklare, hvem vi er," siger Ivan Damgaard og mener, at det kræver en teknisk forståelse for virksomhedens produkter.

Computerworld kigger i disse uger på nogle af de arketyper, der præger it-branchens direktør- og bestyrelsesgange. Udover iværksætteren kigger vi på nørden, forretningsmanden og den rastløse, der skifter fra direktørjob til direktørjob.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere