Webstatistik afslører Medison-løgn om superbillig pc

Besøgstallene fra Medisons hjemmeside afslører store huller i direktørens forklaring for, hvordan virksomheden skal tjene penge på en computer, der kun koster 840 kroner.

"Vi har cirka 1,5 millioner unikke besøgende hver dag."

Sådan sagde Medison-direktør Valdi Ivancic i sidste uge til Computerworld, da han skulle forklare, hvordan virksomheden skulle lokke annoncører til websitet medisoncelebrity.com.

Netop annoncørerne er nemlig nøglen til at sælge bærbare computere til bare 840 kroner stykket og stadig komme ud med et overskud.

50.000 om måneden

Nu afslører virksomhedens egen hjemmeside dog, at Medison ikke har 1,5 millioner unikke besøgende om dagen, og virksomheden end ikke kan mønstre besøgende i den mængde på en hel måned.

Faktisk har besøgstælleren endnu ikke rundet 250.000 besøgende, siden sitet blev registreret i april. Det svarer til omkring 50.000 brugere om måneden - og ikke 45 millioner, som han ellers har hævdet.

Statistik sår tvivl om direktør

Det er udbyderen Surftowns statistikværktøj Webalizer, der sår tvivl om virksomhedens forretningsmodel.

Webalizer er et open source-analyseværktøj, der genererer en besøgsanalyse ud fra hjemmesidens logfiler på serveren, og denne analyse er frit tilgængelig på både produktsitet medisoncelebrity.com og virksomhedens hovedsite medison.se.

De afslørende besøgstal er dog langt fra første gang, at der kan såes tvivl om direktørens udsagn.

Blandt andet har flere virksomheder afvist at have nogen forbindelse til Medison, på trods af at de er nævnt på hjemmesiden som enten nuværende eller tidligere partnere.

Også salgstallene halter

Webalizer viser desuden, at Medison næppe har solgt 'hundrede af tusinder' af maskiner, som Valdi Ivancic ellers tidligere har fortalt Computerworld.

Bekræftelsessiden, som kunder automatisk bliver sendt til efter et succesfuldt køb, er nemlig besøgt mindre end 900 gange.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Medisons direktør Valdi Ivancic, der ikke besvarer telefonopkald.

Valdi Ivancic har gentagne gange afvist, at hans virksomhed skulle være ude efter at snyde kunderne for penge.

Han har garanteret at kunderne vil have deres maskine i midten af august.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere