København og MIT vil udnytte borgernes mobildata

Københavns Kommune har indgået et tre-årigt strategisk samarbejde til omtrent en halv million kroner med Massachusetts Institute of Technology (MIT) omkring samspillet mellem mobiltelefoni og byplanlægning.

Med stor sandsynlighed vil samarbejdet udmønte sig i et konkret visualiseringsprojekt til efteråret, hvor kommunen ønsker, at MIT skal overvåge københavnernes bevægelser via borgernes mobiltelefoner.

Derefter skal det være muligt at visualisere, hvordan københavnerne bevæger sig i bybilledet.

Signaler fra slukkede mobiler
"MIT har erfaringer fra lignende projekter, hvor man har målt på borgernes it-aktiviteter på gadeniveau. Det kan være borgernes afsendelse af sms'er, opringninger og videooptagelser. Men det kan også være signaler fra slukkede mobiltelefoner," forklarer kontorchef Kirsten Wallentin Damgaard fra Københavns Kommune.

Projektet skal først budgetgodkendes senere på måneden og forventes at løbe op i tre millioner kroner.

Pengene skal ifølge Kirsten Wallentin Damgaard blandt andet bruges på at finde frem til de eller de mobilselskaber, som kommunen vil arbejde sammen med.

Bedre by til københavnerne
Formålet med efterårets projekt er, at kommunen kan se hvilke veje og områder i byen, som københavnerne befinder og bevæger sig i.

"Med data i hånden om, hvordan borgerne bevæger sig, kan vi eksempelvis indsætte flere busruter eller omdirigere trafikken på en fordelagtig måde," lyder det fra Kirsten Wallentin Damgaard.

Hun forklarer, at projektet gerne skal kortlægge nogle tendenser, som kommunen på nuværende tidspunkt ikke er klar over, men som både på længere og kortere sigt kan bruges i byplanlægningen til glæde for københavnerne.

Ikke detaljerede oplysninger
Når projektet skal søsættes, skal MIT have oplysningerne om borgernes bevægelser fra et eller flere teleselskaber.

Men Kirsten Wallentin Damgaard fastslår, at borgernes privatliv ikke vil tage skade, selv om oplysningerne indhentes uden deres tilladelse.

"MIT har bedt om at få klumper af data og altså ikke detaljerede oplysninger om en eller flere personer. Der er altså ingen risiko for at forstyrre privatlivets fred. Derudover er detaljerede oplysninger slet ikke er nødvendige for projektet," udtaler hun.

Hun fortæller, at borgerne ikke vil få adgang til direkte observationer af data, men det bliver en form for gennemsnitstendens, hvor man kan se, hvilke områder, der er befærdede på hvilke tidspunkter af døgnet.