Artikel top billede

Den nye iPod-serie Touch til venstre efterfulgt af iPod Classic, den nye nano og Shuffle..

Apple genopfinder iPod-serien

Er det en iPhone? Er det en iPod? Apple afslørede onsdag endnu en nyskabelse - plus en serie redesignede iPods.

Computerworld News Service: Apples øverste chef, Steve Jobs, præsenterede onsdag aften dansk tid en væsentlig tilføjelse til Apples sortiment af musikafspillere: En iPod med en stor trykfølsom skærm, som det kendes fra den populære iPhone. Lige som på iPhone navigerer man ved hjælp af ikoner, og der er samtidig mulighed for trådløs netværksforbindelse.

IPod Touch var ikke den eneste musikafspiller, Apple løftede sløret for i dag. Apple har givet hele iPod-serien en opgradering og tilføjet videoafspilning til en redesignet udgave af iPod Nano og en forbedret skærm/interface til den klassiske iPod, der nu er omdøbt til netop iPod Classic. Samtidig er kapaciteten på seriens topmodel nu oppe på 160 gigabyte.

"Den første iPod gav dig have 1.000 sange i lommen. Denne giver dig 40.000," sagde Steve Jobs.

IPod touch

Den nye iPod Touch ligner en iPhone til forveksling og byder på mange af de samme teknologier: Trykfølsom skærm og visning af albumcovers. En funktion, der gør den endnu mere unik, er dens Wi-Fi-understøttelse af 802.11b og g, der gør det muligt at surfe på internettet med den indbyggede Safari-browser.

IPod Touch har en 3,5" widescreen skærm med samme slags navigations-symboler som iPhone. Ikonerne på skærmen aktiverer regnemaskine, adressebog, ur, kalender og indstillinger. Ikonerne i bunden af displayet er til aktivering af musik, video og fotoalbum.

En stor forskel mellem iPod Touch og iPhone er naturligvis muligheden for at foretage telefonopkald. Designmæssigt har den nye iPod har har ingen højtaler-revne, og den er otte millimeter tyndere end iPhone.

IPod Touch kan, ifølge Steve Jobs, klare 22 timers musikafspilning, eller fem timers videoafspilning, på én opladning. IPod Touch lanceres simultant på verdensplan og er det første touch-produkt, der forhandles uden for USA - samtidig er softwaren versioneret i mange sprog.

IPod Touch findes i to konfigurationer - 8 gigabyte og 16 gigabyte til henholdsvis 299 dollar og 399 dollar. Begge modeller forventes at være i forretningerne om "få uger", siger Steve Jobs, og tilføjer: "Vi afsender dem i september - i god tid før julehandlen."

IPod Classic

Apple har tilføjet ordet "Classic" til den oprindelige IPod med indbygget videoafspilningsfunktion. Classic styres af det kendte klik-hjul og er i den ny udgave i metaldesign, der samtidig er gjort tyndere. Foruden 160 gigabyte-modellen til 349 dollar er der en 80 gigabyte til 249 dollar. Begge modeller kunne allerede onsdag købes i USA.

IPod nano

Ligesom storebroderen kan Nano nu afspille video og spil samt naturligvis musik og fotos, dertil kommer 'Cover Flow', der er visning af albumcovers, som det kendes fra iTunes og iPhone. For at imødekomme de nye krav er Nano udstyret med en 2"-skærm (tidligere 1,5") og viser 320x240 pixels.

Den fås i farverne rød, sølv, blå og grøn. Sølv-versionen findes i en fire gigabyte-udgave til 149 dollar. Otte gigabyte-versionerne findes i alle farver og koster 199 dollar. Nano forventes i handlen den kommende weekend.

IPod shuffle

IPod Shuffle er ligeledes blevet peppet lidt op. Den kan nu erhverves i nye farver: sølv, grøn, lilla og blå - dertil kommer en rød model, hvor overskuddet fra salget går til sygdomsbekæmpelse i Afrika.

Oversat af Bo Madsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere