Den danske web-udvikler Peter Brodersen har udviklet en dansk version af online-værktøjet WikiScanner, som kan afsløre, hvem der anonymt retter i artiklerne i Wikipedia. Peter Brodersen står også bag søgeportalen findvej.dk.

Prøv den danske version af wikiscanner


Publiceret d. 6. september 2007 kl. 11.55 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Fra i dag er det ikke kun amerikanske myndigheder og virksomheder der risikerer at blive afsløret i anononymt at ændre i online encyklopædien Wikipedias artikler.

Den danske web-udvikler Peter Brodersen har nemlig udviklet en dansk version af online-værktøjet WikiScanner, som kan afsløre, hvem der anonymt retter i artiklerne.

Det betyder at enhver nu kan tjekke hvad computere fra eksempelvis Udenrigsministeriets eller TV2's netværk anonymt bliver brugt til på Wikipedia.

Alle skal kunne tjekke oplysninger
Peter Brodersen har udviklet Wikiscanneren for at gøre det muligt for alle at tjekke oplysninger i det verdensomspændende leksikon. Også selvom de ikke har så meget viden om ip-adresser og netværk

"Ved at give folk en mulighed for at lave opslag, tror jeg helt bestemt, at journalister, private brugere eller Wikipedia-administratorer måske kunne falde over noget interessant," siger Peter Brodersen.

Ifølge Peter Brodersen giver den danske Wikiscanner enhver mulighed for at kunne danne deres eget skøn over skribenternes motiver til at rette i Wikipedias artikler.

Wikiscanneren giver brugerne mulighed for at søge i hele serier af ip-adresser på en gang. Men man kan også søge på organisationers navne, dele af navne eller blot vælge mellem en række af navne på organisationer og myndigheder.

Herefter finder scanneren alle de anonyme rettelser som er foretaget i Wikispedia fra den valgte ip-adresse.

"Det handler om at gøre offentlig information tilgængelig. Ikke kun fra myndigheder, men også fra eksempelvis Wikipedia selv," siger Peter Brodersen.

Forventer ikke store skandaler
Ifølge Peter Brodersen lever de værste og mest subjektive ændringer ikke ret længe, fordi administratorer og brugere retter åbenlyse fejl.

Derfor mener han ikke at Wikiscanneren vil afsløre skandaler som tangerer sidste måneds afsløringer fra USA.

"Den danske Wikipedia er for lille. Og så er der endnu ikke den samme tradition for at skulle styre alle medier i Danmark," siger Peter Brodersen.

Vil gøre data nemt tilgængelige
For Peter Brodersen handler Wikiscanneren om at gøre data tilgængelige på en ny møde og samtidig give en indgang til informationer som kan være meget tekniske og firkantede.

"Den internationale udgave har vist sig at være ret magtfuld. Den har givet et overblik over hvilke firmaer der laver virkelighedsrevision," siger Peter Brodersen.

Du kan selv søge efter potentielle skandaler her



Alle artikler om:
Web 2.0, Mashup, Databaser, Udvikling


Kommentarer - Debatoversigt


Politiken og Muhammed-tegningerne
1 indlæg

Wikiscanner er nu allerede rimelig sjov at lege med, selv på den danske udgave af Wikipedia.

Den 3. december 2006 prøvede "A/S Dagbladet Politiken" at rette http://da.wikipedia.org/ (...) så den fremstod "mere neutral", ved at ændre

"Tegningerne, inklusive en, der afbilder Muhammed med bombe i turbanen"

til

"Tegningerne, deriblandt en, der afbilder Muhammed som vandringsmand"

Og samtidig blev sætningen ordet "skarpe" fjernet fra sætningen "Publikationen har ført til skarpe reaktioner fra muslimer"

Det blev dog ændret til den oprindelige tekst af en anden Wikipedia bruger blot 42 minutter senere :)

Kig selv med på http://www.wikipedia.ter.dk/ (...) og http://da.wikipedia.org/ (...)

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
Oracle Database 11g R2 udgør grundlaget, der gør det muligt for dig at yde en bedre service,...

Denne håndbog, CA Performance Handbook for DB2 for z/OS, havde oprindeligt titlen "The DB2...

Oracle SOA Suite er medlem i familien af Oracle Fusion Middleware-produkter, der giver dig en...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.