Fortovet kan ringe dig op

Den Intelligente Betonflise giver gammeldags fortov noget at tænke over.

Da du gik på arbejde i morges, lagde du da mærke til, at ingen af fliserne i fortovet lyste op for at vise dig vej, eller for den sags skyld ringede dig op for at fortælle, hvilken vej du skulle?

Betonfliser er håbløst gammeldags. Det eneste, de rigtig bliver brugt til, er, at beskytte dine sko mod jorden nedenunder.

Det har Lars Nørgaard Bjørn gjort op med, ved at opfinde Den Intelligente Betonflise. Flisen kan for eksempel ringe til din mobiltelefon, gennem et indbygget trådløst netværk, den kan lyse eller den kan bruges som alarmsignal.

Der er dog stadig visse lighedspunkter med den gammeldags dumme betonflise. Begge er lavet af beton og ingen af dem kræver, at der bliver sat en ledning i. For den gammeldags betonflise giver det sig selv. Den har ikke rigtig brug for elektricitet. Den ligger der bare og får den temperatur, som solen og jorden nu kan blive enige om.

Det er netop temperaturforskellen mellem jorden under flisen og luften over den, som er hemmeligheden bag lys og trådløs kommunikation i en betonflise. Flisen forsyner sig selv med elektricitet som den udvinder af den termiske energi så snart den placeres på jorden.

På togstationer har det længe været muligt for blinde, at finde vej ved hjælp af specialdesignede betonfliser, der med forhøjninger og forskellige overflader viser vej, advarer om trapper og lignende.

Den Intelligente Betonflise går et skridt videre og ringer den blinde op. Eller den kan lyse op og vise vej for de seende. På den måde skal den være med til at skabe tryggere og mere brugervenlige områder.

Lars Nørgaard Bjørn vandt Opfinderprisen på HI Industri 2007-messen for Den Intelligente Betonflise.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere