Offentlig kvalitet kræver investering i ledelse


Publiceret d. 4. oktober 2007 kl. 10.00 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
De politiske partier falder over hinanden for at tækkes offentligt ansatte. Mere i løn, bedre arbejdsforhold og flere frynsegoder er blot nogle af udmeldingerne. Spørgsmålet er, hvad man vil opnå med dette?

Vi går en fremtid i møde, hvor der er færre mennesker i den arbejdsdygtige alder end i dag.

Derfor hjælper det ikke at tænke i baner som, "hvordan tiltrækker vi flere?", for der er ikke flere at tiltrække! Vejen frem er derfor ikke at indlede en krig mellem det offentlige og det private om arbejdskraften.

Vejen frem er at få offentligt ansatte til at levere mere og bedre kvalitet. Spørgsmålet til en million kroner er, om det, der motiverer, er mere i løn?

Skal de fem milliarder kroner, som flere politikere vil bruge på lønstigninger, deles ud til alle, vil det for den enkelte svare til en dråbe i havet.

Ikke kun fordi, de mange penge forslår som en skrædder et vist varmt sted, men også fordi højere løn ikke vil gøre en afgørende forskel.

Ifølge en undersøgelse, der blev gennemført i forlængelse af regeringens Kvalitetsreform, så er det, der motiverer de offentligt ansatte, ikke en bugnende lønpose.

Jobindhold, godt arbejdsmiljø og gode kollegiale relationer er det, der primært motiverer de ansatte.

Dernæst kommer arbejdspladsens anseelse og brugerkontakt og kompetenceudvikling.

Først når man snævrer rammerne ind og ser på, hvad ledelsen kan gøre for at motivere, nævnes løn. Men ros og spændende opgaver er øverst på listen.

Løn spiller mindre rolle
Løn spiller ikke en rolle som fastholdelsesparameter. På den baggrund er der ingen grund til at tro, at mere i løn i sig selv vil gøre den offentlige sektor mere tiltrækkende. Derfor bør man bruge pengene andre steder.

I forhold til ledelse i den offentlige sektor så anerkender medarbejderne deres leders faglige kompetencer, men på det ledelsesfaglige plan halter det.

Skal vi have mere kvalitet ud af den offentlige sektor, kræver det bedre udnyttelse af medarbejdernes kernekompetencer og klare målsætninger for arbejdet. Her gør dygtige ledere en forskel.

Derfor er det her, der skal gribes ind. Og det bliver der da også. Med sommerens trepartsaftale blev der sat en milliard kroner af til afholdelse af en årlig medarbejderudviklingssamtale for alle, penge til medarbejderdreven innovation, regelmæssig måling af medarbejdertilfredsheden, styrket arbejdsmiljøindsats, fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse og evaluering af ledere.

Det er et rigtigt fokus. Ønsker man for alvor at forbedre vilkårene for de offentligt ansatte, bør man fortsætte ad denne vej og investere yderligere i at opkvalificere offentlige ledere.

Det er klart, at forholdene i den offentlige sektor i dag ikke er gode nok. Det kan direkte aflæses i statistikkerne for afholdte sygedage, stresstilfælde og antallet af førtidspensionerede. Det må man anerkende.

Omvendt må man også anerkende, at vi ikke løser disse udfordringer ved at give offentligt ansatte lidt flere penge på lommen.

Lidt mere i lønningsposen er selvfølgelig meget rart her og nu, men det ændrer ikke grundlæggende ved de forhold, ansatte angiver, at de er utilfredse med, og det sikrer absolut ikke, at vi får mere kvalitet.

Vi skal ikke betale folk mere og lade dem arbejde under dårlige forhold. Vi skal gøre forholdene bedre. Politikerne skal skrue ned for lønløfterne og satse, hvor det batter, blandt andet på god offentlig ledelse. Og her får man faktisk ganske meget for fem milliarder.

Lars Goldschmidt er administrerende direktør i
Foreningen af Rådgivende Ingeniører.




Kommentarer - Debatoversigt


Ja hvad mener du så ?
1 indlæg

Kære Lars Goldschmidt,
Det er da helt fint, at du gør dig overvejelser om hvad vi der i modsætning til dig, er ansat i den offentlige sektor, sætter pris på, og hvad der er vore behov.
Ovenfor skriver du ..."vi ikke løser disse udfordringer ved at give offentligt ansatte lidt flere penge på lommen" og det er de offentlige forhandlere sikkert glade for.

Men, den 13. juni fortæller du os at din holdning til de offentlige ansatte er "De er såmænd ikke så nøjeregnende med, om de arbejder 37, 38 eller 40 timer. Blot de også bliver anerkendt for indsatsen.
Både kontant og i form af, at også samfundet lægger det mistillidsbaserede, nøjeregnende krav om timetælleri på hylden"

Ja så vil jeg jo gerne vide, er det i orden med dig, at vi får en lønregulering, så vi kommer på højde med det private arbejdsmarked, eller skal vi bare have flere spændende opgaver og medarbejdersamtaler?

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
En lang række virksomheder er blevet afhængige af en bred vifte teknologier, der bl.a. skal være...

I dag bruger mange it-virksomheder tid på it-projektlevering. Selvom succesraten for projekter...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.