Engelsk politi i digitalt mareridt

Billedkvaliteten er for dårlig til politiets efterforskning, og de engelske domstole overspiller digitale optagelser fra overvågningskameraer til VHS-bånd. Det er hverdagen i verdens mest overvågede samfund.

England bliver kaldt verdens mest overvågede land. At dømme efter antallet af kameraer installeret på offentlige steder, er der formentlig noget om snakken.

Det præcise antal kameraer i offentlig engelsk rum kendes ikke, men et bud lyder på 4,2 millioner kameraer.

I London risikerer borgeren at blive indfanget af flere end 300 forskellige kameralinser i løbet af en helt almindelig dag.

Til gengæld er risikoen for at blive genkendt ved hjælp af disse optagelser ikke overvældende stor, hvis man dømmer ud fra oplysningerne i rapporten National CCTV Strategy, som det engelske indenrigsministerium har ladet udarbejde.

Rapporten siger, at billedkvaliteten af over 80 procent af de CCTV-optagelser (Closed Circuit TV), som politiet får udleveret, er så ringe, at billederne kun dårligt egner sig til at blive brugt ved efterlysninger i aviser eller elektroniske medier.

Skulle en sag alligevel ende i retten, er de engelske domstole i mange tilfælde slet ikke i stand til at håndtere digitalt bevismateriale.

Ofte ses de digitale optagelser overspillet til videobånd, når de optræder som beviser i retssalene.

Grå hår under bobby-hjelmen

Det er imidlertid ikke kun den dårlige billedkvalitet, der får de grå hår til at yngle under politistyrkens bobby-hjelme.

Det teknologiske skift fra gammeldags VHS-videobånd til digitale optagelser er en stor udfordring.

I den præ-digitale tidsalder, var VHS trods alt en slags standard.

Men der er ikke noget, der minder om standard for de digitale optagelser, der kommer fra hundredvis af forskellige systemer, med hver sit format og unikke software, viser rapporten.

Det betyder, at mange engelske politikredse reelt hverken har evner eller kapacitet til at sikre beviser i form af digitale optagelser.

De økonomiske udgifter til teknisk ekspertbistand, når politiet vil sikre sig digitalt optaget bevismateriale på tværs af platforme og formater, afgør i mange tilfælde, at politiet lader helt være.

Udbredelsen af digitale optagelser betyder tilmed, at politiet har fået kortere tid til at gennemføre efterforskningen.

Omkostningerne til lagring af de enorme mængder billeder og film er nemlig så store, at gemmetiden inden materialet slettes og erstattes af nyt, ofte reduceres betydeligt af systemadministratorerne, hedder det i rapporten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere