Sander smider biometrisk borgerkort på valgbordet

Hvordan kan man være minister for digital signatur i 2 velgperioder og så lave en så grov bomert? Endda når man definerer det som sit hvoedprojekt?

Alle ved jo at biometri ikke er sikkert, hvis det ikke kobles med en nøgler som borgeren kan holde hemmeligt.
http://www.youtube.com/ (...)

Hvis vi skal kunne bruge biometri til noget som helst, så skal vi desideret ulovliggøre sådanne overgreb på borgeren (borgeren kan ikke beskytte sig og har ingen sikkerhed) og i stedet bruger det man kalder enten privat biometrics (a la Quard) sller revokable biometrics (metoder til at uddrage en krypgrafisk nøgle af biometri, der kan kobles med en nøgler som borgeren kan holde
hemmelig).

Vi har ikke behov for Osama Bin Laden til at angribe demokratiet - det klarer Folketingets mangel på banal it-viden nemt.

Nu fremgår det ikke af artiklen, hvad Helge Sander mere præcist har tænkt sig. Forhåbentlig tænker han ikke på, at bruge biometri til autentificering. Men man kunne godt frygte, at han er blevet besnæret af en eller anden smart sælger, der har overbevist ham om, at biometri giver høj sikkerhed. For det er nemlig noget værre vrøvl.

Det er en udbredt misforståelse, at biometriske løsninger er et alternativ til brug af kodeord. DET ER DET IKKE! Biometri kan erstatte angivelse af brugernavn (eller tilsvarende), men IKKE angivelse af kodeord.

Som det bør være enhver bekendt, så består et adgangskontrolsystem (altså et system, der skal regulere adgangen til mere eller mindre værdifulde ressourcer) af tre elementer:

1. Identifikation. Systemet spørger brugeren: "Hvem er du?" Bruger svarer: "Jeg er Anders And."

2. Autentificering. Systemet spørger brugeren: "Kan du bevise det?" Brugeren afleverer en stump information, SOM KUN DEN RIGTIGE BRUGER KAN AFLEVERE, fx et hemmeligt kodeord.

3. Autorisation. Systemet tildeler brugeren adgang til de ressourcer, som brugeren har tilladelse til.

Hvis man (fx en sælger af et biometrisk system) postulerer, at biometri kan erstatte det traditionelle kodeord i punkt 2, så forbryder man sig mod det grundlæggende princip, at det kun er den rigtige bruger, der kan præsentere den korrekte information. De biometriske kendetegn, som et biometrisk system benytter, vil altid være offentligt tilgængelige (fx i form af fingeraftryk på dørhåndtag - eller på tastaturet(!)), ellers ville det biometriske system ikke være i stand til at registrere dem. Det er med andre ord en grundliggende præmis for biometri, at oplysningerne er offentligt tilgængelige. Når en angriber først har opsamlet de nødvendige biometriske kendetegn, så er det kun et teknisk problem (eller, måske rettere, en ingeniørmæssig udfordring) at præsentere informationen på en passende måde, for at kunne snyde adgangskontrolsystemet. Og adskillige forsøg har demonstreret, at det er ganske nemt, hurtigt og billigt at snyde et biometrisk system, hvis man blot har den rette viden og tekniske snilde.

Biometri kan være udmærket, hvis der ikke er noget behov for at sikre sig, at brugeren faktisk er den, hun påstår at være - hvis der ikke er nogen værdifulde ressourcer at benytte. I sådanne tilfælde kan biometri være bekvemt.

Tænk fx på en bil. Det ville være dejligt bekvemt, hvis bilen automatisk registrerer, hvem der sætter sig i førersædet, og automatisk indstiller spejle, sæde m.v. Her kunne biometri være bekvemt. Der er intet behov for at beskytte disse indstillingsoplysninger, da de ikke har nogen værdi. Men det er en helt anden sag, hvem der overhovedet lukkes ind i bilen. Her er der behov for at sikre sig, at det er en person, som faktisk har lov til at komme ind, her er en værdifuld ressource. Derfor må det kræves, at chaufføren beviser sin identitet, ikke nødvendigvis som enkeltindivid, blot som medlem af gruppen af retmæssige adkomsthavere. Og her må man så benytte, noget man har (fx en nøgle) eller noget man ved (fx en kode), men biometri duer ikke (uanset hvad sælgeren siger)!

"Men mit fingeraftryk er da unikt", vil du måske argumentere. Det er slet ikke pointen. Det kan godt være, dit fingeraftryk er unikt (det véd man faktisk ikke noget om). Pointen er, at dit fingeraftryk er offentligt tilgængeligt. Det er ikke hemmeligt. Du efterlader det alle vegne. Og hvem som helst kan samle det op og misbruge det. Og dermed få adgang til alle de informationer, som din brugerkonto giver adgang til.

Herudover er der en masse andre problemer, fx med tilbagekaldelse (revocation) - hvad gør man, hvis en angriber har haft held til at kopiere ens finger. Man kan jo ikke bare få en ny...


Nedenstående artikel af Steve Riley fra Microsoft giver en meget grundig og præcis gennemgang for de interesserede:
http://www.microsoft.com/ (...)


Sådan som Helge Sander har forvaltet sagen omkring de nye pas m.v., så har jeg ikke meget tillid til, at han ville kunne lede et stort, offentligt biometri-projekt på en måde, der ikke ville ende i en sikkerhedsmæssig katastrofe.


Med venlig hilsen
Knud Henrik Strømming

Da jeg i 2001 blev valgt som minister var mit store projekt digital signatur

Ja, det skal du nok ikke skilte med. For det første var projektet blot en kopi af PostDanmarks Kvalificerede Personcertifikat, som gik til grunde da det ikke fik statens opbakning. For det andet valgte du at udlicitere signatur-myndigheden til et privat firma, som har slået plat på det ved at kræve penge for dem der bruger signaturen til autentifikationsmekanisme. Det, foruden at mange danskere nok ikke bryder sig om at de deler deres privatnøgle med et telefirma, som ikke har særlig stor troværdighed i mange danskeres øjne.

Når det så er sagt, så er det vel også på sin plads at gøre ministeren opmærksom på, at hans eget parti stemte imod et lignende borgerkort i 1995, dog ikke med biometrisk diller-daller, but who cares?